Denne gang skal kravene indfries
OK 25-forhandlingerne på det private arbejdsmarked er nu i fuld gang. Flere end 600.000 skal have ny overenskomst.
I skrivende stund holder forhandlerne kortene tæt ind til kroppen med, hvad man konkret forhandler om bag de lukkede døre, men denne gang er det alt afgørende, at forhandlerne fra lønmodtagerside står fast. Der er ingen tvivl om, at man senere kan berette om de svære forhandlinger, man har haft, for sådan plejer det jo at lyde.
Lad os denne gang være vidne til, at de krav, der er rejst fra arbejdspladserne, bliver ført ud i livet, det har vi til gode.
Mange i samme båd
Der er i alt 230.000, som arbejder under Industriens Overenskomst. Der er ni fagforbund: 3F, hvor en tredjedel af medlemmerne er omfattet af Industriens Overenskomst, derudover er det medlemmerne af Dansk Metal, HK Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik-og Rørarbejderforbundet, Teknisk Landsforbund, Dansk Jernbane Forbund, Serviceforbundet og Malerforbundet, der forhandler Industriens Overenskomst.
Der har altid været stort fokus på resultaterne fra deres side, da de er med til at sætte rammerne for andre der også forhandler. Derfor har industriens forhandlere et stort ansvar for et godt resultat, der kan mærkes.
Arbejdsgiverne skal til lommerne
Danske industrivirksomheder har for øjeblikket kronede dage. Selv hvis man fraregner medicinalindustrien, som man plejer at henvise til, når der tjenes penge i industrien, er der tale om en stigning på 5,2 procent på øvrige fabrikker og værksteder.
Det viser Danmarks Statistiks seneste opgørelse over industriproduktionen i oktober 2024.
Også i byggeriet forventes stor byggeaktivitet i 2025. Så der er al mulig grund til, at forhandlerne træder i karakter og får indhentet det lønefterslæb, der er fra sidst, så det er ikke kun på direktionsgangene, der er lønfest.
Nedslidning og stress
Overenskomsten fastlægger ikke kun løn, men også vigtige forhold som barsel, uddannelse, arbejdsmiljø og ikke mindst arbejdstiden.
Nedslidning og stor stigning i arbejdsskader samt massivt stress og dårlig trivsel er et problem på mange arbejdspladser, derfor er kravet om nedsat arbejdstid helt forståeligt.
Kravene fra arbejdspladserne skal forhandlerne ikke tage fejl af – kortere arbejdstid og mere i løn har denne gang første prioritet.
Hvor svært kan det være
Man fristes til at sige, at forhandlerne fra lønmodtagerside denne gang har en nem opgave, for de krav, som de ikke fik i hus ved de sidste OK-forhandlinger, kan de jo bare genbruge og holde fast i.
Så er der kun arbejdstiden tilbage, og det skulle ikke være et problem at få den sat ned, da den i de sidste 34 år ikke er blevet justeret, så hvor svært kan det være.
/PeJu