Skip to content

Der skal penge på bordet!

Skyhøje profitter bugner hos arbejdsgiverne

[KOMMUNIST 6-7 2022] Efter corona-pandemien, hvor vi andre bare skulle nøjes og vise mådehold, må vi stille store krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Denne gang skal der udbetales.

Med truslen om EU’s mindsteløn og den daglige kamp omkring 0 timers kontrakter og anden social dumping, skal vi have penge nok til at leve for og til at betale for den velfærd, vi alle nyder godt af. Velfærd skal skattefinansieres og ikke privatiseres.

Kommunisterne vil rejse og støtte kravet til de kommende overenskomster om, at den løntilbageholdenhed, vi har set de sidste mange år, bliver godt kompenseret denne gang!

Fagbevægelsen er truet

Arbejdsgiverne snyder i skat eller betaler alt for lidt til fællesskabet, mens vi andre gerne vil bidrage til velfærden. Gennem højere løn, fjernelse af budgetloven og skrappe krav til højere virksomhedsskat kan vi genoprette og udbygge vores fælles velfærd.

EU er en trussel mod det danske arbejdsmarked, inflationen mærkes, og købekraften er blevet betydeligt mindre – det rammer også de fattigste i Danmark.

Fagbevægelsen skal også stille krav om at få løftet de dokumenteret 226.000 fattige danskere ud af fattigdommen. (Danmarks Statistik 2022)

Fagbevægelsen skal stille krav om at skabe job i velfærd, som skaber liv, og modsætte sig krigsproduktion, der kun skaber død og ødelæggelse.

Livet skal være værd at leve – Fagbevægelsen er under angreb, og medlemmerne fosser ud. Det kan kun løses ved, at toppen af fagbevægelsen tager medlemmernes krav om bedre levevilkår seriøst og gør brug af sit våben – medlemmerne.

Vælg side

Med presset fra EU’s arbejdsmarked står fagbevægelsens medlemmer, nu som før, over for et valg mellem to linjer:

Enten at lade sig bruge af samfundets egentlige magthaver, storkapitalen, til at -administrere i overensstemmelse med dens ønsker.

Eller at bruge vundne positioner til at nedbryde EU og storkapitalens magt og støtte de krav og den aktivitet, de progressive dele af fagbevægelsen kæmper for at vinde.

Den første linje har i fagbevægelsen fået udtryk i socialdemokratisk politik, den anden i kommunistisk politik. Udviklingen stiller alle medlemmer overfor at træffe et valg mellem de to linjer.

Kommunisterne vil rejse og støtte kravet til de kommende overenskomster om, at den løntilbageholdenhed, vi har set de sidste mange år, bliver godt kompenseret denne gang!

Vi stiller krav om ophør af EU’s udbuds- og licitationslove og stop for den privatisering, som tydeligvis malker kommuner og stat.

Kommunisterne kræver:

  • Uddannelse og arbejde til de unge.
  • En SU til at leve af – uden tilbagebetaling.
  • Nedsæt arbejdstiden og undgå nedslidning.
  • Ret til en anstændig folkepension som 60årig.
  • Fjern tidsbegrænsningen i ledighedsperioden og hæv dagpengene kraftigt.
  • Hæv mindstebetalingen til OK 23, så den passer til leveomkostningerne.
  • Syge skal behandles og have ret til en anstændig førtidspension.
  • Luk jobcentrene og stop hetzen mod de arbejdsløse.

Organiser dig – Gå med Kommunisterne!

Udtalelsen blev vedtaget på Kommunistisk Parti i Danmarks 13. Kongres.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk