Et klasseangreb forklædt som “forfatningsværn”

Polen, KPP og den organiserede antikommunisme

Polens forfatningsdomstols kendelse i begyndelsen af december 2025 mod Komunistyczna Partia Polski (KPP) er et politisk angreb – med staten som redskab – rettet mod arbejderklassens mulighed for at organisere sig på et kommunistisk grundlag. Når domstolen udlægger kommunisme som en “totalitær ideologi” på linje med fascisme og nazisme, er det ideologisk krigsførelse.

Det afgørende er kendelsen, hvor formålet er at normalisere tanken om, at visse politiske retninger kan fjernes fra den demokratiske kamp. Ikke fordi de begår konkrete ulovligheder, men fordi de repræsenterer en klasseinteresse, som den kapitalistiske stat ikke vil acceptere. Udtalelser om “europæisk og kristen civilisation” er særligt afslørende. Her bliver domstolen ikke vogter af rettigheder, men prædikant for en tænkning, der skal definere, hvilke ideer der overhovedet må eksistere offentligt.

KPP’s situation viser også et centralt paradoks. Den polske domstols legitimitet er omstridt i EU. Alligevel har afgørelsen værdi som politisk signal og som ammunition til administrative greb, afregistrering, økonomisk kvælning, udelukkelse af enhver platform, hvor de kan udtale sig, pres på mødefrihed og en hverdag præget af chikane. Forbuddet behøver ikke engang at være fuldt implementeret for at virke – det fungerer som en afskrækkelsesmekanisme.

Den antikommunistiske salamimetode

Det er præcis sådan, antikommunisme fungerer i dag. Ikke altid som ét stort forbud, men som en kæde af “små” indgreb, symbolforbud og juridiske konstruktioner, der tilsammen indsnævrer handlemulighederne for kommunister og andre antikapitalistiske bevægelser. 

Det stopper ikke ved Polen. EU’s politiske klima hvor kommunisme historieløst sidestilles med nazisme, skaber en ramme, der legitimerer forfølgelse, især i Øst- og Centraleuropa.

Solidaritet, protest og modstand – en pligt

Derfor er de internationale reaktioner, såsom protester ved ambassader, fælles erklæringer og koordineret solidaritet en nødvendighed. 

Når en stat forsøger at kriminalisere en politisk bevægelse, er svaret ikke tavshed, men at organisere modstand. KPP’s kamp handler ikke kun om ét partis registrering. Den handler om retten til at organisere arbejderklassens modstand og forme et alternativ til kapitalismen. 

/MMJ