Et personligt billede af boomergenerationens historie

Af Margit Andersen

”Den Store Boomerbog” er, som det angives i undertitlen, Gretelise Holms personlige odyssé gennem otte årtier. Boomergenerationen kaldes lidt nedladende efterkrigstidens store årgange (1946-1964), hvor 1946, forfatterens fødselsår, var det år, hvor der i Danmark er blevet født flest børn.

Bogen er opdelt i ni afsnit i kronologisk rækkefølge, men med sidespring frem og tilbage, og er en blanding af historie, debat og erindringer med fokus på de temaer, der især har optaget Gretelise Holm som journalist og forfatter: krig og fred, social retfærdighed, ligestilling mellem kønnene og retssikkerhed.

Hun voksede op i en fattig, børnerig og missionsk jysk husmandsfamilie, og det var kun ved hjælp af sin mors stædighed og sognets modvillige økonomiske hjælp, at det lykkedes hende at få en præliminæreksamen. Noget der ikke findes mere, men som var en slags forberedelseseksamen til videreuddannelse. Denne baggrund lagde grunden til hendes sociale indignation og ateisme, der blev fulgt op af pacifisme.

De første ti år, fyrrerne, bygger selvsagt ikke på egne erfaringer, men på hvad hun senere har hørt og læst. Familiemæssigt er hendes farbror Ole ”med hul i hovedet” i centrum. Hullet fremkom ved en arbejdsulykke, da han som 11-årig var karl på en gård og under arbejdet faldt ned på en brostensbelagt gårdplads. Hullet blev lukket, men efterlod ham intellektuelt underfrankeret, hvad der skulle komme ham til skade resten af hans korte liv. Under besættelsen tog han regeringens formaninger om, at man skulle samarbejde med tyskerne alvorligt og valgte forkert side, hvad han blev straffet for, da krigen var slut.

I 50’erne lærte hun i skolen, at det var USA og England, der havde besejret nazisterne, men hørte ikke et ord om russernes indsats og mange millioner ofre. Heller ikke om at det var kommunisterne, der i Danmark var de første til at gå til modstand. I 60’erne er det Cuba-krisen, Vietnam-krigen og fredskampen med de store atommarcher, der er på tapetet sammen med kampen for kvinders ligeberettigelse.

Sådan fortsætter bogen med årti efter årti at fremdrage og kommentere de vigtigste begivenheder i ind- og udland og i nogle tilfælde trække linjer til nutiden. Jordskredsvalget i 1973, hvor Glistrup kom i Folketinget fører for eksempel til vor tids partiflugt, og narkotikapolitikken sammenligner hun med alkoholforbuddet i USA fra 1919 til 1933. Naturligvis får vores deltagelse i ”ulovlige krige” også en omgang.

2020’erne skildres selvsagt ikke opmuntrende med den voksende populisme, nationalkonservatisme, oprustning og fremmedhad, for ikke at tale om de igangværende krige.

Det påpeges, at Putin ikke var den første, der tilsidesatte den internationale retsorden, men derimod USA, England og Danmark, ligesom at Israel siden 1967 har tilsidesat FN’s resolutioner. Spørgsmålet om, hvorfor Hamas’ kamp benævnes terrorisme, men ikke Israels folkemord, fører os nogle årtier tilbage til Nelson Mandela, der sad fængslet i 27 år som terrorrist og i 1994 blev præsident. Hvornår er modstandskamp terror og hvornår ikke?

Når man er jævnaldrende plus et par år med forfatteren, vil der naturligvis være meget genkendeligt stof, men det er ingen skade til at få genopfrisket hukommelsen og at se tingene i en andens perspektiv, hvor man kan være både enig og uenig. For yngre generationer kan bogen være en lærerig og velunderbygget fortælling om de sidste 80 år af vores historie.

Gretelise Holm: Den Store Boomerbog. Frydenlund. 328 sider. 300 kroner