EU’s hære mangler folk

[KOMMUNIST 5-2026] Regeringer i hele Europa forsøger at opbygge deres hære. Problemet er bare at få vil melde sig.

De europæiske ledere er havnet i en situation, de selv har skabt. I årtier har de fortalt befolkningerne, at krig hører fortiden til. Nu, med krigen i Ukraine og USA´s aggressive angreb på alt og alle, forsøger de at overbevise folk om det stik modsatte.

I begyndelsen af marts gik tusindvis af tyske skole­elever på gaden. De protesterede mod den nye frivillige militærtjeneste, som trådte i kraft i januar. Deres budskab var klart: “De rige vil have krig – de unge vil have en fremtid.”

Men Tyskland står ikke alene. I december lancerede Frankrig en lignende ordning, og siden 2020 har lande som Polen, Rumænien, Holland, Belgien og Bulgarien indført frivillig militærtjeneste.

EU’s regeringer investerer massivt i våbenindkøb og produktion, men er bagud med infrastrukturen, da både kaserner og materiel er blevet udhulet gennem årtier. Man lagde sine investeringer i NATO-regi.

Efter Den Kolde Krig afskaffede mange lande værnepligten og supplerede med professionelle ansatte. Tyskland gjorde det i 2011 – og mangler i dag omkring 60.000 soldater for at leve op til NATO’s målsætninger. Omkring 28 procent af stillingerne står ubesatte. Den britiske hær er i dag mindre end den var i begyndelsen af 1800­tallet.

De unge vil uddannes

Mange i den yngre generation deler ganske enkelt ikke samme syn på krig og militær. Modstanden mod krig, militære oprustninger og udenlandske interventioner er udbredt. Mange unge oplever, at de risikerer at blive sendt i krig for interesser, der ikke er deres egne.

Selv blandt dem, der overvejer det, er der klare barrierer. Lønnen i militæret er ikke fulgt med udviklingen i det private arbejdsmarked. Samtidig er der problemer gentagne sager om diskrimination, vold og seksuelle overgreb.

Siden 2014 genindførte ­flere lande værnepligten – blandt andet Litauen, Sverige og Letland. Kroatien har netop genoptaget den efter 20 års pause. I Danmark er den ­blevet udvidet med kvinder.

I Frankrig vakte det stor debat, da en general udtalte, at landet måtte være “klar til at miste sine børn”. En måling viser, at 55 procent af franskmændene er imod at blive indkaldt.

Lokkemidlet

Når tvang er politisk risikabelt, bliver frivillighed løsningen – og den skal gøres attraktiv. Økonomi er det mest oplagte redskab. Imens politikerne skærer ned på ­skoler, uddannelser og SU, ja så lokker Tyskland med op til 2.600 euro om måneden for et års tjeneste – det højeste niveau blandt de europæiske ordninger. Belgien ligger et stykke efter med 2.000 euro.

Andre lande lokker med andre fordele.

I Frankrig får frivillige 800 euro om måneden i ti måneder, gratis kost og logi, mulighed for at tage kørekort og store rabatter på togtransport. Tjenesten kan desuden tælle som sabbatår i forbindelse med uddannelse. I Grækenland demonstrerer de værnepligtige mod krige. Ungdommen vil ikke ofres for deres profit!

Sine Bilfeldt/red.