EU’s handelsaftale med Indien – handel og geopolitik?

Af Sine Bilfeldt

[KOMMUNIST 3-26] EU’s nye handelsaftale med Indien bliver omtalt som en historisk aftale. 

Et styrket samarbejde mellem EU og Indien sikrer en stor del af markedet udenom Kina, Rusland og ikke mindst USA. Når aftalen træder i kraft, vil den ifølge Kommissionen dække ca. en femtedel af verdenens samlede BNP og ca. en fjerdedel af verdenens samlede befolkning. Det er derfor ikke helt mærkeligt, at den bliver omtalt som “alle handelsaftalers moder”.

På overfladen er det en klassisk frihandelsaftale: toldsatser skal reduceres, markedsadgang skal forbedres, og eksportmuligheder skal udvides. 

Omend den færdige aftaletekst ikke er tilgængelig for offentligheden endnu, er der udsendt en pressemeddelelse om aftalen. Her fremhæver Kommissionen blandt andet, at den indeholder et særligt kapitel, der skal hjælpe små europæiske virksomheder med at udnytte nye eksportmuligheder. Fokus ligger som altid tydeligt på økonomisk vækst og styrkelse af europæiske virksomheders position.

Økonomi og politik

Aftalen er imidlertid ikke bare en økonomisk handels­aftale. Den er også politisk. I en verden præget af handels­konflikter, stigende rivalisering mellem stormagter og usikkerhed om USA’s fremtidige kurs er samarbejdet mellem EU og Indien et strategisk valg. Aftalen beskrives som et middel til at styrke forsyningssikkerhed, reducere afhængigheder og skabe mere robuste handelsrelationer uden om Kina, Rusland og USA.

Aftalen omfatter dog mere end handel. I pressemeddelelsen lover Kommissionen også, at ”aftalen har et særskilt kapitel om handel og bæredygtig udvikling, som fremmer miljøbeskyttelse og forholder sig til klimaforandringer, beskytter arbejdsrettigheder, støtter at gøre kvinder myndige, leverer en platform for dialog og samarbejde om handel i forhold til miljø og klima og sikrer effektiv implementering”. 

Lad os se nærmere på denne platform. Det er sket mange gange i EU’s tidligere handelsaftaler, at der ikke er konsekvenser ved at bryde ­aftalerne omkring grøn eller social bæredygtighed. ­Derimod falder EU’s hammer hårdt, hvis der er økonomiske konsekvenser for de frie ­handelskræfter i de berørte lande.

Derfor skal man være opmærksom på, at det er arbejderne, der ender med at skulle betale gildet. Det skyldes, at EU’s konkurrenceevne kommer før alt andet i aftalerne. En af hovedkonklusionerne i Draghi-rapporten drejede sig om at styrke konkurrenceevnen i forhold til Kina og USA. Den nemmeste måde at gøre det på er at skære i lønningerne for arbejderne i produktion. Derimod er det utænkeligt at mindske bonusserne for de kapitalejere, som profiterer på produktionen. 

Derfor strejkede og demonstrerede 300 millioner indere for at skrotte handelsaftalen med EU. De ved jo udmærket, hvem der kommer til at betale prisen for aftalen. 

Geopolitik

Set i det lys er aftalen ikke blot et spørgsmål om handel. Den er en del af en bredere geo­politisk positionering.

Netop derfor bør vi være skeptiske, når sådan en handelsaftale lander på bordet. 

Når handelspolitik begrundes med sikkerhedspolitiske og geostrategiske hensyn, bevæger vi os væk fra forestillingen om EU som et teknisk handelssamarbejde. 

Det eneste positive i denne sag er, at vi tydeligt kan se, at politikken ikke er anderledes, end den har været før. Til gengæld er sløret løftet, så alle kan se, hvad der rent faktisk er endemålet: en tættere union med større magt – og EU er efterhånden nået i mål.

Hvad mener kommunisterne i Indien?

Indiens kommunistiske Parti (Marxister) vurderer, at der er tale om en aftale uden balancer, hentet fra en udtalelse på Solidnet.

Annonceringen af en handelsaftale mellem USA og Indien har skabt eufori i de store medier. Men dette er fuldstændig malplaceret, da detaljerne i aftalen endnu ikke er tilgængelige. Det er først, når det fulde omfang og detaljerne i handelsaftalen er tilgængelige, at man kan foretage en seriøs vurdering.

Dog fremgår det af den amerikanske præsident Donald Trumps udmelding på hans opslag på sociale medier, at import af indiske varer vil blive pålagt en told på 18 procent, mens Indien sænker toldsatser og ikke-toldmæssige barrierer på amerikanske varer til nul. 

Afskaffelse af told vil resultere i, at landet oversvømmes af amerikanske varer, hvilket vil påvirke industrier og arbejdernes levebrød negativt. Fjernelse af ikke-toldmæssige barrierer ville betyde at fjerne subsidier og andre tiltag, der støtter indiske landmænd. 

Trump har hævdet, at Indien har accepteret at stoppe med at købe russisk olie og har forpligtet sig til at købe amerikanske energi-, teknologi- og landbrugsprodukter for 500 milliarder dollars. Hvis det er sandt, afslører det den meget ulige karakter af handelsaftalen med Indien i en underordnet position, der begrænser dets suverænitet.

Det er vigtigt, at regeringen fremlægger den fulde handelsaftale i parlamentet og offentligt tilgængelig, så der kan være en grundig diskussion.

Eventuelle skadelige bestemmelser skal ophæves for at beskytte indisk industris, landbrugs og arbejdende menneskers interesser.