Fattigdom er politisk bestemt

Ingen er nogensinde løftet ud af fattigdom under kapitalismen

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for DKP

[KOMMUNIST 12-2025] I hele mit liv har jeg set fattigdom i Danmark. Posemænd og -damer. Hjemløse og drankere. Folk, der boede i slum, og folk, der hutlede sig igennem. På intet tidspunkt i Danmarkshistorien har det såkaldte velfærdssamfund afskaffet fattigdommen. Men vi har haft stærke bevægelser, der har forbedret bolig- og levevilkår for befolkningen.

Lejerbevægelser og DKP har historisk kæmpet stærkt for at vende udviklingen på både bolig- og socialområdet. Bolig er en basal menneskeret. Men tilbage i 1990’erne ændrede mange af disse sikkerhedsnet sig. Kommunerne solgte deres boligmasse, regeringen ændrede boligloven, så huslejen kunne stige med fupmodernisering, selvom Lejernes Landsorganisation allerede dengang advarede om den situation, vi står i nu.

Den nye kontanthjælpsreform har allerede vist sine første ofre. I København er 10 københavnere sat på gaden af fogeden. Ud af de 10 borgere har to af dem børn og en er højgravid. Kommunen kan ikke genhuse dem og må åbenbart ikke betale deres husleje. 27 bliver smidt ud inden jul. Kommer de sølle 15 millioner fra regeringen først i januar, februar eller marts næste år, vil hundredvis af borgere rundt omkring i landet allerede være blevet hjemløse inden juleaften! Regeringen og SF kendte til konsekvenserne.

Konsekvenser

Kirkens Korshær fortæller om en kvinde, der kommer på deres varmestue. Hun har tidligere levet i hjemløshed og boet på herberg. Sidste år lykkedes det hende, med støtte fra kommunen, at flytte i egen bolig. Endelig undslap hun hjemløsheden og al den usikkerhed og utryghed, der følger med.

– Og så alligevel ikke helt. Nu er kvinden nemlig på vej til at blive udsat af sin bolig. Ikke fordi hun har gjort noget forkert. Men fordi hun med kontanthjælpsreformen bliver sat så meget ned i ydelse, at hun ikke længere har råd til 
at betale sin husleje, beretter de.

Dømt til gaden

Trods advarsler fra civilsamfundet blev kontanthjælps­reformen vedtaget i Folketinget i december 2024 og trådte i kraft den 1. juli i år. Med den blev satserne ændret for mange kontanthjælpsmodtagere, og en række tillæg blev afskaffet. Aktivitetstillægget til unge er væk.

Tillægget til unge med bestemte psykiske diagnoser er afskaffet. Og så er kommunernes mulighed for at tildele særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde forsvundet. Hjemløs­heden truer.

Den udvikling forstærkes af, at betalbare boliger forsvinder med lynets hast. Fra 2021 til 2024 er antallet af boliger med en husleje på under 3.500 kroner om måneden halveret på landsplan.

Det går stærkt

Kirkens Korshær mærker, at desperationen øges blandt de ramte, der kommer for at få et gratis måltid, varmt tøj eller en madpakke til ungerne. I Aalborg fortæller de om mennesker med et rådighedsbeløb på 500–700 kroner til at betale mad og andre fornødenheder for. Fredericia Kommune fortæller om en enlig mor med fire børn, der – efter at faste udgifter er betalt – nu kun har 20 kroner om måneden til mad.

Frederiksberg Kommune har set sig nødsaget til at opsige to aftaler, hvor de administrerede borgernes økonomi, fordi de nu får for lav en ydelse til at kunne betale deres ­faste udgifter. Og i København har kommunen meddelt flere hjemløse, at de ikke længere kan stå på ventelisten til at få anvist en bolig, fordi de har for lav en indkomst til at kunne betale for en.

Hvad blev der af den politiske ambition om at nedbringe hjemløshed og udsathed? Denne reform gør det stik modsatte! Den kaster mennesker ud i hjemløshed og fastholder dem dér. Samtidig med, at mange fattiggøres i en grad, hvor de går sultne i seng.

Hvem samler op

Statens midlertidige husleje­tilskud (under Fonden for Blandede Byer) giver København mulighed for at give huslejetilskud til 350 borgere. Kommunen har skaffet boliger til 266 borgere, mens 59 er på venteliste. De i alt 325 opfylder alle tænkelige krav, men boligerne findes ikke!

Derudover er 228 hjemløse på venteliste til en bolig gennem den boligsociale anvisning, som ikke kan få støtte via de tilskudsmuligheder, som ministeren Kaare Dybvad (S) refererer til, fordi reglerne i dag er for stramme, fortæller socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).

Derudover har 700 børne­familier fra den 1. november mistet et fritidstillæg på 450 kr. hver måned per barn (maks. tre børn) – altså op til 1.350 kr., fordi de ikke kan dokumentere, at pengene er gået til fritidsaktiviteter. 

Det er ikke overraskende, for en stor del af forældrene er nu så fattige, at det ikke kan undre nogen, hvis de har brugt pengene på husleje og mad.

”SOCIAL”demokratiet

Da socialdemokraten Poul Nyrup var statsminister, sagde han i sin nytårstale: ”at vi har et ansvar for, at der findes et samfund, som har styrke til at vise omsorg for de svage og udsatte, omsorg for mennesker der er kommet i nød”. 

Vi venter stadig på det samfund. Krigsinvalider fra krigen i 1864 fik bevilling til at gå rundt og spille på lirekasse. I 1930’erne var det almindeligt, at man på gaden mødte en forhutlet arbejdsløs, der stod og solgte De arbejdsløses blad i håb om at tjene til en kop varm kaffe og et studenterbrød, og sådan kan vi give mange ydmygende eksempler på politisk opfindsomhed mod fattigdom.

Fattigdommen er politisk bestemt, ligesom rigdom. Det ses tydeligt i denne nye reform. De ansvarlige politikere har dømt de fattiges børn til fortsat fattigdom. Nu venter vi bare på madkuponer og de velmenende organisationer, der tror, at man kan strikke sig ud af den førte politik.

Det vragede københavnske socialdemokrati kan starte med at spørge JEUDAN, om de lokaler, de stillede til rådighed gratis under deres valgkamp, nu kan bruges til nødherberg.  

Imens må vi kræve, at kommunerne betaler de ramtes udgifter, så de kan blive boende, indtil vi får væltet de partier der står bag den politiske skabte fattigdom.