Fire danskere i den spanske borgerkrig  

Af Allan Christiansen, formand De Danske Spaniensfrivilliges Venner 

(Forkortet af redaktionen)

[KOMMUNIST 6-7 2026] Ved det demokratiske valg i Spanien i 1936 vandt en koalition og dannede regering. Da regeringen krævede en omfordeling af landets ressourcer, svarede den herskende klasse og militæret igen. Anført af Franco, og i samarbejde med Nazityskland og Italien, planlagde militæret et kup. Den 19. juli 1936 brød den spanske borgerkrig ud.

I 1930’ernes Europa skabte fascismens fremmarch stor bekymring. I ungkommunisternes hus i Bjelkes Allé på Nørrebro diskuterede man flittigt situationen, hvilket fik fire kammerater fra Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) til at handle. De tre brødre Harald, Kaj og Åge Nielsen samt vennen Hans Petersen besluttede at tage til Spanien. Kammeraterne på Nørrebro lavede en pengeindsamling til turen.

De tre brødre kom fra et politisk aktivt arbejderhjem i Skyttegade. De havde oplevet 30’ernes store arbejdsløshed tæt på og lært ikke at acceptere uretfærdighed. I august 1936 pakkede de rygsækken, tog cyklerne og kørte mod Spanien.

Rejsen og den blodige ilddåb

Rejsen gennem Europa blev begivenhedsrig. I Tyskland blev de snydt for deres penge af en bankkasserer, og da de ikke kunne betale depositum for cyklerne ved den franske grænse, måtte de fortsætte til fods og på tommelfingeren. I Paris oplevede de stor solidaritet, da en taxachauffør samlede penge ind til dem blandt sine kolleger. Det lykkedes dem til sidst at krydse den spanske grænse i begyndelsen af september.

I Barcelona kom danskerne i kontakt med den tyske kommunist Hans Beimler og blev optaget i Centuria “Thälmann”. Harald, som havde aftjent sin værnepligt i Danmark, blev maskingeværskytte.

Kort efter afmarcherede de mod Huescafronten. Den 20. oktober deltog de i et voldsomt natligt angreb for at genvinde et mindre kloster, “Eremitagen”. Kampene var blodige; førsteskytten ved Haralds maskingevær blev dræbt, og da Harald overtog det, blev han såret i hånden, hvorefter broderen Kaj trådte til. Ud af 125 mand blev 19 dræbt og 52 såret. Centuria “Thälmann” blev efterfølgende hædret med en æresfane for deres mod, og Åge blev valgt til at modtage den.

Fra Madrid til det danske luftværn

Da Komintern organiserede De Internationale Brigader, blev de tre brødre og Hans Petersen overflyttet til Albacete og indrulleret i XI. Brigade. I november 1936 deltog de i forsvaret af Madrid. Her blev Hans Petersen såret og bragt til et hospital i Barcelona.

I januar 1937 kom brødrene med i en nyoprettet antiluftskytsgruppe kaldet ”Argument Dimitrov”, som beskyttede frontlinjen mod Francos luftstyrker. Kaj og Åge rejste hjem i oktober 1937, mens Hans Petersen og Harald vendte tilbage til Spanien for at løse andre opgaver, indtil brigaderne blev opløst i slutningen af 1938.

Modstandskampen i Danmark

Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var de spaniensfrivillige blandt de første til at gå ind i modstandskampen. De fire kammerater deltog aktivt i opbygningen af den mest slagkraftige sabotageorganisation, KOPA, som senere skiftede navn til BOPA.

Kammeraterne formåede i første omgang at undgå politiets store arrestationsbølger mod kommunisterne. Hans Petersen blev dog senere anholdt og dømt til døden af en tysk ret. Han blev efterfølgende benådet til livsvarigt tugthus i Tyskland og overlevede krigen.

Værre gik det for den yngste bror, Åge. Han faldt i et baghold i september 1943. På trods af voldsom tortur hos Gestapo nægtede han at angive sine kammerater, og han døde i Vestre Fængsel den 18. oktober 1943.

Harald og Kaj blev i november 1943 såret i en ildkamp med det danske politi. Det lykkedes at få dem indlagt og smuglet videre til Sverige. Her blev de dog interneret af det svenske politi, der frygtede deres sabotageaktiviteter, og de vendte først hjem i maj 1945.

Efterkrigstiden og eftermælet

Efter krigen genoptog Harald livet som slagter, og Hans Petersen arbejdede som maskinarbejder. Kaj levede et omskifteligt liv, flyttede til Frankrig og rejste rundt som flodskipper, indtil han vendte syg hjem og døde i 1979. Harald fik i 1985 æren af at overbringe en officiel hilsen til den legendariske spanske frihedskæmper La Pasionaria på hendes 90-årsdag. Harald døde i 1989 som den sidste af brødrene.

De spaniensfrivilliges indsats står i dag som et af de stærkeste eksempler på international solidaritet. 

For at ære de danskere, der faldt i kampen for et frit Spanien, er der rejst et monument i Churchillparken i København.