Fra notesblokken
v. Hardy Bengtsen
Skattelettelser
Det er de velhavende, der har fået mest ud af de seneste otte års lettelser af personskatten. Mens de rigeste to procent har fået tusinder af kroner mere om året, har de fattigste 20 procent stort intet fået. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Og ser man på SVM-regeringens skattelettelser, fortsætter denne kurs, hvor der bliver større og større forskel på at være i arbejde og på offentlig forsørgelse, om det så er som pensionist, studerende eller arbejdsløs.
Mere i løn
Der har sneget sig en lille opmuntring ind i årets finanslov. Regeringens ministre får en pæn lønstigning. Mette Frederiksen (S) får 92.100 kroner mere om året i lønningsposen, mens resten af ministerholdet får mindst 73.700 kroner ekstra.
Flere fattige børn
I 2017 voksede 43.000 børn op i fattigdom. Nu syv år senere er 49.500 børn fanget i fattigdom, viser tal fra KRAKA og Red Barnet.
Til lykke
Den forhenværende socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod har fået nyt arbejde. Han er blevet tilknyttet bestyrelsen i det store statsejede ukrainske energiselskab NPC Ukrenergo.
Vi siger tillykke til Jeppe Kofod. Han har nu omsider fundet den plads, hans evner og hele politiske virke berettiger til, som lobbyist for et dybt korrupt styre.
Koreansk demokrati
Vestens ideal af et sandt fjernøstligt demokrati har slået til igen. Det sydkoreanske styre har arresteret to studenter for at lytte til nordkoreansk radio.
Lille-SF
”Enhedslisten er i fuld fart på vej mod højre. Det kan selv en blind mand se”.
(Sejer Folke, tidligere medlem af EL, i Information)