Skip to content

Fra notesblokken

v. Hardy Bengtsen

[KOMMUNIST 10-2025]

Svinger sparekniven

Komunerne bruger færre og færre penge på svage ældre. På landsplan er gennemsnitsudgiften per ældre faldet med over 10 procent på fem år. Det viser en analyse af kommunernes regnskaber fra fagforbundet FOA. I 2019 var udgiften på 195.338 kroner i gennemsnit. I 2024 var den faldet til 175.298 kroner i gennemsnit. Dermed er der sket et fald på cirka 20.000 kroner per ældre svarende til cirka 10 procent. Og det er ikke, fordi de svageste ældre pludselig er blevet mindre plejekrævende de seneste fem år. ”Tværtimod”, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Dødssyge svigtes

De fem regioner i Danmark gør det helt utilfredsstillende, når det handler om at sikre en kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme. Det konkluderer Statsrevisorerne, efter at Rigsrevisionen har undersøgt forholdene på området. Disse patienter har stærke smerter, hvilket gør det ekstremt vigtigt at give dem hurtig hjælp.

En total fiasko

Selvom de vestlige lande nu i flere år har brugt utallige milliarder på krig i Ukraine, og iværksat sanktioner mod Rusland for at svække landet og åbne det op for kapitalistisk udbytning, er det hele endt i en total fiasko. Derfor planlægger USA at trække sig og vil have Europa til at betale hele gildet. Penge der kommer direkte fra europæiske arbejderes lommer.

Massiv CO2 udledning

De kommende års militære oprustning i Danmark vil betyde en årlig udledning på mindst 3,3 millioner tons CO2. Det viser en beregning, som Jannick Schmidt, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, har foretaget.

Søsterpartier

”Konservative Friederich Mertz ligner vor tids socialdemokrat”.
(Kaare Dybvad (S), i Politiken om den tyske kansler fra CDU).

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk