Fra notesblokken
v. Hardy Bengtsen
Krokodilletårer
Nu er det årstiden, hvor politikerne på Københavns Rådhus tryller krokodilletårerne frem, når de konfronteres med forholdene for de hjemløse i hovedstadens iskolde gader.
Efter i årevis at have ignoreret bolignøden, får politikerne pludselig øjnene op for, at der er mennesker, der er tvunget til at sove på gaden i noget, der ligner polarkulde. Og hver vinter er deres “plan” for at løse problemet den samme. Gør man sig til talsmand for et drastisk boligbygningsprogram. Nej. Herbergene får lov at holde åbent lidt længere.
Kbh’s nye overborgmester
Sisse Marie Welling (SF) har været sundheds- og omsorgsborgmester siden 2017, hvor ældre på københavnske plejehjem har ligget i deres egen afføring og bræk.
Sager som ifølge tidligere Justitsminister Hans Engell ville have ført til dommerundersøgelse og i sidste ende en rigsretssag, hvis en minister havde haft ansvaret.
De beholdt pengene
En 76-årig engelsk dame, Eileen Mitchell, blev så opbragt over den socialdemokratiske Labourregerings forhøjelse af folkepensionen med nogle få engelske pund om måneden, at hun besluttede at protestere til Downing Street 10. Hun sendte en check på beløbet og skrev, at de kunne bruge dem til deres “traditionelle fredagsbar”.
Det lader til, at de har taget hende på ordet, for checken er blevet indløst.
Danske bomber
Uffe Taudal, Berlingskes internationale korrespondent skriver: “Danske bomber var med til at ændre libysk historie”. Ja, de gjorde. Han glemmer blot at tilføje, men til det værre.
Fakta
Knap hver 10. dansker betegnes som økonomisk sårbar i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er flere end i de øvrige nordiske lande.
