Skip to content

Fra notesblokken

v. Hardy Bengtsen

[KOMMUNIST 2-2026] 

Skærer i handicaphjælp

Handicaporganisationer oplever, at kommuner skærer ned på den personlige hjælp, der giver mennesker med vidtgående handicap mulighed for at leve et selvstændigt liv. Mange bliver tilbudt hjemmehjælp i stedet for den personlige handicaphjælp, den såkaldte BPA-ordning, selvom de er afhængige af hjælp til helt basale ting som at bevæge sig rundt, personlig hygiejne, hjælp til spisning og andre behov som at tørre næse eller dryppe øjne.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af BPA-ordninger er faldet fra 1890 i 2017 til 1408 i 2025. Mærkværdigt at 15 timers hjemmehjælp kan erstatte 89 timers handicaphjælp.

Ja til atomvåben

Danske Bank tillader nu investeringer i atomvåben. Selskaber, som er med til at udvikle eller levere komponenter, der bruges til atomvåben, er fjernet fra Danske Banks sorte liste. Banken har investeret op mod en milliard i atomvåbenindustrien.

Hvem skummer fløden

Priserne på mad i Danmark er steget over 30 procent siden 2021, viser nye tal. Fødevareforsker Henning Otte Hansen kalder det en “underlig” prisboble, da de globale fødevarepriser er faldet med 22 procent siden 2022.

Mennesket i centrum

SVM-regeringens ministre ynder at sige, at de sætter mennesket i centrum. Men centrum er som bekendt den del af en skydeskive, som man prøver at ramme, og det er lige netop der, de har anbragt pensionisterne, de syge og de fattige. Og så har de ellers skudt lystigt til måls. 

Og uanset hvad man ellers kan sige om dem, så er de nogle fandens gode skytter.

Sultens England

Endnu en grum statistik fra England. Frelsens Hær oplyser, at anmodninger om hjælp er fordoblet i de sidste 12 måneder. Langt de fleste var om mad.

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk