Frihandel for kapitalen

EU’s Mercosur-aftale sender regningen til arbejdere, bønder og klima

Mercosur-aftalen (også kaldet “cars for cows”) er handelsaftalen, der minimerer afgifter på bl.a. biler, elektronik og medicinalprodukter fra EU til Mercosur-­landene. Aftalen gør det billigere for EU at importere oksekød, soya og andre landbrugsprodukter fra de sydamerikanske Mercosur-lande. Aftalen har været undervejs i 25 år, og i år d. 17. januar blev den underskrevet. Mercosur-landene består af Brasilien, Paraguay og Argentina.

EU-Kommissionen fremstiller det som et økonomisk gennembrud, der skal styrke konkurrenceevne og geopolitisk samarbejde. Men aftalen er simpelthen en helt klassisk frihandelsaftale, hvor gevinster koncentreres hos eksportindustri og multinationale selskaber, mens konsekvenserne lander benhårdt hos arbejdere, småproducenter og ikke mindst miljøet.

Mercosur-aftalen har været under stor kritik for manglende miljøhensyn, og for manglende respekt for menneskerettigheder. I aftalen stilles der ingen bindende krav til hverken arbejdsforhold eller klimaindsats i Mercosur-landene. Løfter om bæredygtighed findes dog i aftaleteksten, hvis man nærstuderer den med en lup – men uden mindste spor af reelle sanktionsmuligheder, så tomme floskler uden reel handling.

Brasilien spiller en central rolle i aftalen som stor-eksportør af oksekød og soja. Produktionen af især de to varer resulterer i skovrydning i Amazonas og Cerrado-områderne. Store dele af den oprindelige befolkning er blevet fordrevet fra deres hjem som følge heraf.

Selvom EU henviser til nye skovrydningsregler, er der intet i Mercosur-aftalen der opfordrer til at skovrydningen minimeres.

Milliardhandel – for hvem?

Handlen med Mercosur-­landene udgør allerede nu over 110 milliarder euro årligt. Det er netop det tal, EU-­Kommissionen bruger som argument for aftalen: Mere handel, flere markeder, mere vækst. Spørgsmålet er ikke, om der handles – men hvem der får del i værdiskabelsen, og hvem der bærer konsekvenserne.

Til os forbrugere bliver aftalen solgt som billigere kød især oksekød og flere muligheder i supermarkederne, men vi får ikke indblik i hvad bagsiden er. Når landbrugsvarer bliver billigere, er det fordi omkostningerne flyttes ud af syne – omkostninger i form af skovrydning, og hårdere arbejdsvilkår i Latinamerika undlades. Den enes død, den andens rabat på hakkekød til lasagne.

Demokratisk omgåelse

Udover manglen på hensyn til klima og menneskerettigheder, er der heller ikke meget hensyn til demokratiet. Aftalen er konstrueret, så dele af den kan træde i kraft uden at blive stemt igennem i de nationale parlamenter.

EU-Kommissionen er underlagt krav om at gennemføre en SIA (Sustainability Impact Assessment)-rapport via deres eget handelsdirektorat, i forbindelse med sådanne handelsaftaler. Det er slående at SIA-rapporten, i dette tilfælde har vurderet at der i aftalen er

• betydelig risiko for øget skovrydning, især i Amazonas og Cerrado
• risiko for krænkelser af oprindelige folks rettigheder
• pres på arbejdsforhold i landbrugssektoren 
• at EU’s bæredygtighedskapitler ikke havde effektive håndhævelsesmekanismer. 

Måske endnu mere interessant er det, at SIA-rapporten først landede tilbage på EU-Kommissionens skrivebord, efter aftalen politisk var fastlåst. Så udover at overtrumfe medlemslande, har kommissionen kørt spil for galleriet, og udarbejdet en rapport som de vælger at blæse en lang march.

Tænk globalt – køb lokalt

Det er ikke et teknisk spørgsmål, men et politisk valg: at sikre kapitalens interesser hurtigst muligt, mens den demokratiske modstand svækkes.

EU-Mercosur-aftalen følger en velkendt opskrift: libera­lisering, konkurrence og vækst – efterfulgt af sociale og miljømæssige “kompen­­sa­tionsmekanismer”, når ­skaderne viser sig. For den almindelige arbejder både i Europa og Latinamerika, betyder det øget usikkerhed og ulighed.

Mange europæiske landmænd, miljøorganisationer og en del medlemslande har protesteret mod aftalen, dels på grund af ulovlig brug af pesticider og at små landmænd i EU ikke vil kunne konkurrere med prisen.

Mercosur-aftalen viser med al tydelighed, hvilken side EU toppen har valgt.

Sine Bilfeldt

Efter artiklen er skrevet, er følgende sket:

Et flertal i Europa-Parlamentet stemte den 21. januar for at forsinke Mercosur-­aftalen. Toldsatserne mellem de to regioner vil nemlig blive udfaset, hvis aftalen bliver indgået. Europa-Parlament har nu sendt aftalen til EU-domstol for at få den til at vurdere, om forløbet omkring aftalen er foregået efter bogen.