Skip to content

Frygtens alliance

usa-grønlandUSA og Grønland – og Danmark og Europa

Det vakte opsigt, da Donald Trump i januar endnu en gang ytrede sin appetit på Grønland. I samme åndedrag havde han snøren ude efter Canada (i areal et af klodens allerstørste lande), der skulle gøres til en del af USA, og Panama, der skulle fratages suveræniteten over den vigtige kanal gennem landet. Adspurgt, om han ville udelukke anvendelse af militær eller økonomisk magt for at nå disse mål, svarede han, at det kunne han ikke udelukke.

Vil USA angribe Danmark for at erobre Grønland?

Trump hævder, at Grønland ønsker løsrivelse fra Danmark. Det er der i hvert fald mange grønlændere, der gør, og med god grund. Danmark har aktivt arbejdet på at holde Grønlands folketal nede, og danske politikere har haft ideer om, at det var bedst for grønlænderne, om man flyttede dem bort fra deres isørken.

Men det er ikke det, der ligger bag USA’s interesse; det er de ressourcer i Grønlands undergrund, som danske politikere ignorerer.

Når dette læses, er Trump igen præsident i USA. Om han vil holde fast ved sine aggressive planer, når han indtager det Ovale Værelse, vides i skrivende stund ikke. Alligevel bredte panikken sig både i regeringskontorerne kloden over og blandt almindelige mennesker i såvel Danmark som Grønland. Det skortede heller ikke på beroligende røster: Det er jo kun ham Trump, og hvad han siger, kan man ikke regne med.

USA’s strategi

Men det er ikke Trump, der har fundet på, at USA skal føre krig mod sine såkaldte allierede. I det nordlige Syrien er NATO-partnerne USA og Tyrkiet i krig – godt nok en stedfortræderkrig, hvor USA støtter kurderne og Tyrkiet en arabisk jihadistisk milits, der bekæmper kurderne. Så amerikanske og tyrkiske soldater står ikke direkte over for hinanden, og de to landes ledere kan stadig føre sig frem som gode allierede.

Den situation har Biden og ikke Trump æren for. Det var også Biden, der først fik Danmark til at spænde ben for anlæg af NordStream 2, derefter truede med at ødelægge begge NordStream-ledninger og til sidst gjorde alvor af truslerne – også i dette tilfælde muligvis pr. stedfortræder, hvad enten det nu var en håndfuld ukrainske agenter i en lystbåd, eller der var tale om dansk, svensk eller norsk medvirken, som det også er hævdet. I alle tilfælde var det egentlige mål for sabotagen NATO-landet Tyskland og dermed det EU, der i stigende grad af de herskende i USA ses som en trussel mod verdensherredømmet.

Nikkedukker

Lød der protester eller blot en mild kritik fra kansler Scholz? Slet ikke. Mette Frederiksen har også bidt Trumps trusler i sig. Ingen af dem tør sige fra over for USA. Begge taler de fortsat om ”alliance” og endda ”venskab” med USA.

Men USA har ingen venner. USA har heller ikke allierede i egentlig forstand, altså partnere i et ligeberettiget samarbejde om fælles interesser. USA har kun vasaller og fjender. NATO er rammen om USA’s kontrol med sine vasaller i Europa.

Lige siden 1949 har kommunisterne vendt sig mod NATO, modarbejdet yderligere NATO-integration, når det var muligt, advaret om, at NATO ikke er et værn for, men en trussel mod dansk sikkerhed og suverænitet.
Har man ikke kunnet se det før, burde det være tydeligt nu.

Det var frygt, der fik Danmark ind i NATO – ikke frygt for en indbildt trussel fra øst, men frygt for USA. Det er den samme frygt, der holder Danmark (og Grønland) i NATO og nu har fået den danske regering til at tillade amerikanske baser på dansk jord.

USA’s verdensherredømme hviler på frygt. Sådan var det under Biden. Sådan bliver det under Trump.

Henrik Stamer Hedin

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk