Glem ikke historien

[KOMMUNIST 5-2026] FIR – Internationale des Résistants – Association Anti Fasciste, er en international fange- og modstandsbevægelse i 26 lande, som blev dannet efter 2. verdenskrig.

For få uger siden mødtes repræsentanter fra FIR og internationale organisationer tilknyttet FIR, samt repræsentanter og ledelser tilknyttet mindesmærker fra og i koncentrationslejre, samt monumenter, steder og bygninger, som har en historisk betydning. Dagsordenen for mødet, som var indkaldt af FIR i Haag, havde formålet at arbejde for at ovenstående skal have beskyttelsesstatus, som en del af UNESCOs kulturarv.

Skiftet til den politiske højrefløj i europæiske lande og derved forsøg på historisk revisionisme fra den yderste højrefløj betyder at det er presserende nødvendigt at mindesmærkerne bliver underlagt international beskyttelse. Europæiske organisationer besluttede tilbage 1991 – på initiativ af veteranforeninger – at arbejde for beskyttelsen af den historiske kulturarv. Intet er sket!

På mødet i Haag blev følgende erklæring udsendt til den politiske offentlighed:

”Tilføj mindesmærker fra og i koncentrationslejre, samt monumenter, steder og bygninger, som har en historisk betydning på UNESCOs liste over europæisk kulturarv.

På et tidspunkt, hvor demokrati og retsstatsprincipper ikke længere kan tages for givet i Europa, vil internationale komitéer, fange-og modstandsbevægelser og organisationer for tidligere koncentrationslejre og frihedskæmpere opfordre de europæiske regeringer til at beskytte disse steder. Efter befrielsen af de nazistiske koncentrationslejre ved afslutningen af Anden Verdenskrig sluttede tidligere fanger sig sammen i forskellige internationale udvalg, der repræsenterede nationale udvalg fra forskellige lande. Dette er FIR. 

Alle disse udvalg, som arbejder på frivillig basis, har ikke kun talt for for dem, der er direkte berørt, og deres pårørende, men har også arbejdet for at bevare denne vigtige historiske arv.

I mange tilfælde har de måttet kæmpe i årevis for at etablere mindecentre, bevare monumenter og bygninger. Desuden har de konsekvent fremmet et sikrere, forenet Europa, hvor menneskerettighederne står ubestridt. At værne om værdier såsom fred, demokrati, europæisk sikkerhed, enhed, broderskab og menneskelighed er nedfældet i vedtægterne for de fleste udvalg.

I øjeblikket deler de internationale udvalg alvorlige bekymringer vedrørende trusler mod retsstaten og antidemokratiske tendenser både i Europa og i global politik. Den europæiske sikkerhed er under pres, og de internationale spændinger stiger. Samtidig bliver værdien af modstand mod nazismen og fascismen benægtet og betvivlet. Disse steder spiller en afgørende rolle i den moderne erindringskultur”.

Vidnesbyrd

De er autentiske og fysiske vidnesbyrd om en tid, hvor den fuldstændige fratagen af menneskerettigheder førte til masseforbrydelser af ufattelige proportioner. Desuden sætter disse begivenheder med fysiske steder og monumenter i en bredere kontekst af fraværet af retsstatsprincipper, samt grundlæggende og menneskerettigheder.

Det er afgørende, at FIR kan fortsætte deres arbejde og beskyttes mod alle former for historisk forvrængning eller misbrug til politiske formål.

Af denne grund vedtog Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Europarådet og alle medlemsstater enstemmigt en resolution i 1991, der opfordrede til bevarelse og beskyttelse af mindesmærker på stederne for nazistiske koncentrationslejre (Resolution B3-0208, 0218, 0219, 0228 og 0284/93).

Indtil i dag er denne resolution ikke blevet gennemført på niveau med en fælles europæisk dagsorden. UNESCOs verdensarvskonvention fra 1972 har til formål at sikre bedre bevarelse for fremtidige generationer af kulturarvssteder af enestående universel værdi for menneskeheden. Ud over den internationale beskyttelse, som følger af optagelse på UNESCOs verdensarvsliste, fremmer denne status også forståelse mellem kulturer.

Det ovennævnte har stor betydning for hele menneskeheden, da det er steder, monumenter og bygninger der synligt viser, hvad der sker, når værdigheden for alle mennesker ikke beskyttes. Deres værdi er af universel betydning. Derfor opfordrer FIR og de tilknyttet lande deres regeringsledere til at nominere og indsætte disse mindecentre til optagelse på Verdensarvslisten.

I Danmark er Horserød-Stutthof foreningen tilknyttet FIR.

Noter

Mindesmærker, der specifikt ærer modstandsfolk (partisaner) eller ofre for fascisme, bliver ofte mål for nynazistisk hærværk.

Bosnien-Hercegovina: Partisan-kirkegården i Mostar, et stort antifascistisk monument, er adskillige gange blevet hærget. I juni 2022 blev samtlige 700 mindeplader knust af vandaler.

Kroatien: Siden 1990’erne er omkring halvdelen af de ca. 6.000 antifascistiske monumenter i Kroatien blevet ødelagt eller fjernet, ofte fordi de forbindes med det tidligere Jugoslavien, på trods af deres oprindelige antifascistiske budskab.

Bulgarien: Sovjetiske monumenter i Sofia er gentagne gange blevet malet med graffiti, herunder hagekors og antifascistiske slagord, hvilket viser en dyb splittelse i befolkningen.

Frankrig: Oradour-sur-Glane, mindesmærket for en nazistisk massakre, er blevet udsat for graffiti, der benægter holocaust, hvilket førte til fordømmelse fra præsident Macron.

Tyskland: I 2023 var der en stigning i angreb på mindes­mærker, herunder attentatforsøg mod monumenter for forfulgte homoseksuelle under nazismen.

Ødelæggelse eller fjernelse af monumenter fra 2. verdenskrig, der markerer sejren over nazisme og fascisme, er et komplekst og ofte politisk ladet fænomen i Europa, især i Øst- og Centraleuropa.

Estland, Letland og Litauen: De baltiske lande har ført an i at fjerne hundredvis af sovjetiske monumenter, herunder T-34 kampvogne, der stod som krigsmindesmærker. I 2022 fjernede Estland en kampvogn i byen Narva, da de anså den for et “mordvåben” og en trussel mod den nationale sikkerhed.

Polen: Polen har siden en lov fra 2017 (og opdateringer i 2022) systematisk fjernet op mod 230 sovjetiske krigsmindesmærker.

Bulgarien: I december 2023 påbegyndte Sofia demonteringen af det store monument for den sovjetiske hær i byens centrum.

Ukraine: Siden 2015, og især efter 2022, har Ukraine fjernet tusindvis af monumenter.