Glimt af håb?

Af Hjørdis Nielsen

[KOMMUNIST 10-2025] Det allervigtigste ved Alaska-topmødet mellem USA og Rusland er, at de to største atommagter i verden talte sammen igen.

Der blev ikke afgivet nogen fælles erklæring, men mødets iscenesættelse og budskab formidlede en vis tilnærmelse. Baggrunden kan være, at USA’s forsøg på at besejre Rusland militært i stedfortræderkrigen i Ukraine var mislykkedes. Måske er det spiren til at undgå en ødelæggende atomkrig og skabe grobund for fredelig sameksistens? USA har erkendt, at trusler og sanktioner preller af på Rusland. Det har EU-landene ikke.

USA og Rusland

I 2014 betegnede den amerikanske præsident Barack Obama Rusland som en ”regional magt” nu sagde Trump under konferencen i Alaska, at det er godt, når to stormagter kommer overens, især når de er atommagter. “Vi er nummer et og de er nummer to i verden – og det er en stor ting”. Putin udtalte på en fælles pressekonference i Alaska: ”Vi har ikke haft direkte forhandlinger af denne art på dette niveau i lang tid”.

Helsinki konferencen

For halvtreds år siden i 1975 blev slutdokumentet fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) underskrevet i Helsinki. 35 lande havde forhandlet i årevis, og Sovjetunionen havde kæmpet i lige så lang tid for et europæisk sikkerhedssystem. De ønskede at forhindre krig, men blev nedladende mødt af Vestmagterne.

Potsdamaftalen mellem de allierede efter 2. Verdenskrig og grundlæggelsen af FN åbnede mulighed for en global sikkerhedsstruktur. Dette håb døde i Den Kolde Krig med USA’s nedkastning af atombomber over Hiroshima og ­Nagasaki. Vesten troede sig militært overlegen og modsatte sig fredelig sameksistens. Først efter en militærstrategisk balance var etableret, indså USA, at de ikke kunne vinde Vestens krig mod Østen og forhandlingerne om et kollektivt sikkerheds­system tog sin begyndelse.

Tillid og fredelig sameksistens

Helsinki 1975 var en sejr for Sovjetunionen og dens allierede. De vedholdende bestræbelser for at opbygge tillid og fredelig sameksistens mellem stater med forskellige samfundssystemer lykkedes.

Selv om imperialismen ikke mistede sin grundlæggende karakter, blev den i det mindste tvunget til rimelig sameksistens. Sovjetunionen og de socialistiske landes sammenbrud betød, at imperialismen vendte tilbage. Krig blev igen et politisk redskab. I mere end tredive år har USA forsøgt at indføre en ny global verdensorden. De gør det med økonomisk og militær magt, gennem sanktioner og krige.

USA og Rusland besidder de største arsenaler atomvåben i verden. Deres brug kan være verdens undergang, derfor må Imperialismen tvinges til fred.

• Det kræver en ny afspændingspolitik, der tager hensyn til befolkningernes freds- og sikkerhedsinteresser.
• Det kræver forsvar for demokratiet og engagement fra hvert enkelt menneske i fredskampen.
• Det kræver en endnu stærkere fredsbevægelse, hvor en afgørende styrke ligger i arbejderbevægelsens kamp og erfaringer.