Grundig analyse

[KOMMUNIST 8-9 2026] Sven Tarp, tidligere international sekretær i Kommunistisk Parti og nuværende professor ved Aarhus Universitet i spansk, leverer med sin bog et udgangspunkt, et kompas, for at forstå udviklingen af AI og erstatte mismod med politisk handling. Det gør han med omhu, overblik og en vis originalitet.

Det har taget år at fremstille en marxistisk inspireret analyse. Titlen: ”Stilhed før stormen” kan tolkes som, at ikke alle konsekvenser af den digitale revolution endnu er slået igennem.

Kontrol over AI er kontrol over samfundet. De herskende tanker er fortsat de herskendes. Uddannelsespolitikken bliver derved en afgørende slagmark for at komme på højde med muligheder og farer.

Landbrugsrevolutionen for 10–12.000 år siden, industrirevolutionen for 250 år siden (dampmaskinen) og digitalisering for 30 år siden udgør tre brud med det hidtidige livsgrundlag. Med tanke på, hvad dampmaskinen medførte i form af lange arbejdsdage, børnearbejde og rovdrift på naturen, skal vi være opmærksomme på fordele og ulemper ved kunstig intelligens.

Vi ser frem til en generel kunstig intelligens, der principielt tænkes at hamle op med menneskets hjerne og indgå i stort set alle tænkelige sammenhænge. Kan det ende med, at vi ikke kan kontrollere udviklingen af AI længere? Det nævner Tarp et par eksempler på, når man har forsøgt at nedlukke et system. Troldmandens lærling kan nægte at adlyde sin mester med uoverskuelige risici til følge.

Automatisering betinges af og betinger en høj organisk sammensætning af kapital, dvs. en større vægt på konstant kapital (bundet til maskineriet, stjålet arbejde) og mindre vægt på variabel kapital (levende arbejde og dermed merværdi).

Techgiganterne investerer milliarder i teknologisk anvendelse af videnskabelige fremskridt. Deres konstante kapital vokser på bekostning af den variable med faldende merværdiproduktion til følge. Det kan ses som en tendens til profitratens fald inden for denne branche.

Kapitalen kan finde andre veje, bl.a. de arbejdsintensive områder (omsorg, pleje, uddannelse, sundhed osv.). Desuden kan intensivering af produktionen gennem organisation og arbejdsdeling maksimere effektivitet, profitabilitet og akkumulation.

Ergo er teknologi et afgørende våben i klassekampen med det formål at svække arbejderbevægelsen: fabrikssystemet, taylorismen (arbejderen som optrænet gorilla), automatisering, robotteknologi m.v.

Det ses også i jagten på stadigt billigere varer til arbejdskraftens reproduktion for at kunne gøre lavere lønninger spiselige. Store traditionelle kategorier af job – særligt ufaglærte, men også faglærte og akademikere – risikerer at blive overflødige.

Mens borgerlige økonomer og fremtidsforskere begræder faren for kapitalismens undergang og foreslår borgerløn som en mulighed for at opretholde forbrugerismen og dermed markedsøkonomien, har socialister og kommunister andre varer på hylderne.

Kunstig intelligens er ikke farlig i sig selv, men under kapitalistiske produktionsforhold kan den ikke undgå at blive det. Et ændret styrkeforhold mellem arbejde og kapital kan betyde, at rigdom for fremtiden måles i disponibel tid, tid til individets alsidige udvikling i fællesskab med andre.

Anbefalingen her er: køb den og læs den – selv om det sine steder er læsning, der kræver både tid og medtænkning. Bogen udgør et godt kompas.

NRJ

Sven Tarp (2026). Stilhed før stormen. Kunstig intelligens og menneskets fremtid. København: Forlaget Arbejderen. ISBN: 978-87-94184-04-5. 317 sider. Pris: 295 kr.