Skip to content

HK Handel rejser sag mod Salling Group

[KOMMUNIST 6-7 2022] Fagforeningen HK Handel har rejst en sag mod Salling Group for at få sat en stopper for kædernes usikre kontrakter.

De vurderer nemlig, at over 50 procent af de ansatte i Salling Group kæden er på en kontrakt uden fast arbejdstid, skriver HK Handel i en pressemeddelelse. De usikre kontrakter betyder, at ansatte i supermarkeder som Føtex, Bilka, Fætter BR, Salling og Netto har problemer med at få løn under sygdom og at optjene retten til dagpenge, fordi de kun har få eller slet ikke nogen timer på papiret. HK Handel ønsker, at Salling Group giver de ansatte en fuldtidsansættelse eller en deltidsansættelse, hvor arbejdstiden er aftalt som et fast timetal.

Skaber et parallelt og usikkert arbejdsmarked

Disse kontrakter skaber et parallelt og usikkert arbejdsmarked, hvor en række basale rettigheder, som ret til løn under sygdom og dagpenge, bliver svækket.

De ansatte på de her kontrakter er blevet en moderne form for daglejere, som ingen kan acceptere. De ansatte med den form for kontrakter har ligeledes et meget usikkert indtægtsgrundlag.

Sagen bliver ført i den faglige voldgift i juni måned.

Peter Just

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk