Hvem kæmper for dine interesser?
[KOMMUNIST 5-2026] I Danmark må man gerne have et fuldtidsjob som lobbyist, mens man sidder i Folketinget.
Ja, det lyder vildt, men flere borgerlige vil sige til deres forsvar, at alle politikere/partier jo kæmper for forskellige interesser. Men går det an, når det borgerlige demokrati hævder, at vælgerne, eller befolkningen om man vil, faktisk har et valg.
Blandt dem, der forlod Christiansborg i 2022–2026, arbejder mere end hver fjerde i dag med lobbyisme. “Det nye job handler også om politik. Her skal de påvirke deres gamle kolleger. Så du kan sige, at de rykker over på den anden side af bordet”, siger Anne Binderkrantz, professor i statskundskab på Aarhus Universitet til videnskab.dk.
Mange toppolitikere headhuntes til pengestærke interesseorganisationer. Det skaber en skævhed, hvor pengestærke organisationer kan tilbyde den bedste løn, få de dygtigste politikere og mest mulig politisk indflydelse. Det er en demokratisk skævvridning.
Politikerne ved godt, at de har et mandat i fire år. Bagefter skal de finde et job. Her er en direktørstilling i en interesseorganisation oplagt. Det kan få en politiker til at holde igen med at gå imod deres interesser, fordi de frygter, at de måske ikke får en stilling hos dem bagefter. En åbenlys interessekonflikt viser et system, der lukker sig om sig selv.
Plej karrieren
“Det er sjældent, at det er de hjemløses landsforening eller Kirkens Korshær, der får politikerne”, siger Christoph Ellersgaard, der er lektor i sociologi på CBS til videnskab.dk og fortsætter: “Det er i højere grad Dansk Industri eller Landbrug og Fødevarer”.
Dette viser en tydelig tendens i de borgerlige demokratier. I stedet for at behandle lobbyisme som et problem i sig selv gøres det til en legitim, administreret og “normal” del af statsapparatets forhold til storkapitalen. Men selve det grundlæggende forhold ændrer sig ikke: kapitalens ret til systematisk at påvirke politik er institutionaliseret, nu med krav om større gennemsigtighed frem for mindre magt.
Gennemsigtighed omkring lobbyisme kan gøre magten synlig, men det bryder ikke kapitalens dominans over politik. Det gør ofte kun påvirkningen mere formel og dermed accepteret.
Det grundlæggende forhold ændrer sig dog ikke: kapitalens ret til systematisk at påvirke politik er stadfæstet.
Sådan fungerer det
Der findes ikke et præcist tal på, hvor mange lobbyister der er i Danmark. Men for at give et eksempel, på hvordan det virker, blev forhenværende skatteminister Karsten Lauritzen (V), der forlod Folketinget i 2022, ansat som branchedirektør i Dansk Industri. Siden er han skiftet til direktør i Danske Advokater. Hvem formulerer lovene, giver anledning til en eftertanke. Senest er tidl. miljøminister Kristen Brosbøl (S) nu ansat i tænketanken Brundtland (brancelobby)
Hvis Venstres og Moderaternes ønske om at nedsætte selskabsskatten fra 22 til mindst 20 procent bliver en realitet, vil hovedejeren bag Novo Nordisk, Lego-familiens investeringsselskab samt flere banker få de største gevinster. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
I gennemsnit vil Novo Holding, Kirkbi, Danske Bank, Forenet Kredit og Nordea få en årlig skattelettelse på 639 millioner kroner. Den største vinder vil være Novo Holding. Selvom virksomheden har fyret adskillige medarbejdere, har de stadig 102 milliarder i overskud i 2025. Nu er Novo i gang med at gennemtvinge et statstilskud til deres fedmemedicin i stedet for at sætte prisen/profitten ned. Det bliver uden tvivl gennemført, for sådan arbejder de i ”folkestyret”.
/RC