Skip to content

valgforbund

Når den etablerede venstrefløj administrerer systemet – og hvorfor DKP har valgt et nyt valgforbund

[KOMMUNIST 10-2025] Gang på gang lover de etablerede venstrefløjspartier i København velfærd, grøn omstilling og solidaritet. Men når stemmerne er talt op, og de politiske forhandlinger er slut, ender resultaterne alt for ofte som småjusteringer, der holder systemet kørende – i stedet for at udfordre det.

Et tydeligt eksempel er den kommunale budgetaftale, der blev præsenteret sden 4. sep­tember i år. Den præsenteres som en aftale fyldt med sejre, fordi den ikke rummer nye nedskæringer. Men virkeligheden er, at den heller ikke retter op på årtiers udhuling af velfærden. Daginstitutioner, plejehjem og sociale tilbud står stadig med alt for få hænder, alt for lidt tid og alt for pressede rammer.

Men det ser godt ud op til et kommunalvalg – de venter med at gennemføre nedskæringer, til de er blevet genvalgt.

At undgå yderligere forringelser kan aldrig være et mål i sig selv – der er brug for et socialt oprør!

Når venstrefløjen stemmer for oprustning

Det er ikke kun i kommunalpolitikken, at hykleriet træder frem. På landsplan har SF, Enhedslisten og andre partier, der kalder sig venstrefløjspartier, accepteret EU’s militære oprustningsaftaler og det stigende danske bidrag til NATO.

De samme partier, der i deres retorik siger nej til krig og oprustning, understøtter militarisering frem for at kræve velfærd, nedrustning og fred.

Hverken på klima eller bolig er det lykkedes

På klimaområdet har Københavns borgerrepræsentation stadig ikke fået gennemført den grønne kurs, som er nødvendig for at leve op til byens egne mål.

Boligmarkedet løber løbsk, og almindelige københavnere presses ud af byen pga. priserne. Og når det gælder international solidaritet – eksempelvis med Palæstina – er der langt mellem de store ord og den faktiske handling.

Hvorfor vi vælger en ny vej

Efter mere end 20 år i valgforbund med Enhedslisten og SF har DKP – kommunisterne besluttet at gå en ny vej, for rammerne skal sprænges!

Derfor har vi sammen med Frie Grønne, KP, Rødt Venstre og Hampepartiet valgt at bryde med det bestående, og danne et nyt valgforbund.

Valgforbundet indgås for at synliggøre det etablerede systems bevidste prioritering af prestige- og spekulationsprojekter, manglende høring af borgerne, nedskæringer i kernevelfærden og vold på den smule natur, der er tilbage i København.

Selv om partierne i valgforbundet har forskellige baggrunde og prioriteter, er vi enige om et fælles kompas: Når vi skal træffe beslutninger i Borgerrepræsentationen vil vi gøre det ud fra ambitionen om at skabe forandring, ikke blot administrere videre.

Det betyder:

  • Velfærd først: flere hænder i daginstitutioner, skoler og plejesektoren!
  • Bolig til alle: stop for spekulation, flere almene boliger!
  • Klima med handling: ikke halve løsninger, men reelle krav!
  • Solidaritet uden grænser: med Palæstina, og med arbejdere i alle lande!
  • Fred frem for oprustning: nej til militarisering, ja til nedrustning og fred!

Mere end et kommunalvalg

Dette valgforbund handler ikke kun om det kommende kommunalvalg. Det handler om at samle en ny systemkritisk kraft, der tør udfordre status quo og kræve strukturel forandring – i stedet for at nøjes med kosmetiske forbedringer.

Vi vil gøre København til den mest muligt røde, grønne og mangfoldige hovedstad i verden. Men det kræver, at vi bryder med vanetænkningen og stiller krav, der rykker – ikke bare bevarer.

En stemme på forandring, er aldrig en stemme spildt!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk