Skip to content

Ingen konsekvenser for Trump og USA

Mandag den 20. januar var det sidste chance for at afgive høringssvar til den militære baseaftale, som et flertal i Folketinget vil indgå med USA. En aftale hvor Danmark giver USA ret til at have baser på dansk jord. Ingen debat i medier, blandt befolkningen eller bare oplysning om konsekvenser er blevet gennemført.

Efter Donald Trump truede Danmark med militær invasion og økonomiske blokader, hvis ikke vi makkede ret om at overgive Grønland til USA, ja så har regeringen trods disse trusler fra en allieret, ikke afbrudt baseaftalen.

Efter flere års ­hemmelige forhandlinger underskrev Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og USA’s udenrigsminister Antony Blinken den 21. december 2023 aftalen om USA-baser på dansk jord. Baserne placeres på følgende Flyvestationer: Skrydstrup, Karup og Aalborg.

Fredsinitiativet på Amager
Velbesøgt offentligt møde arrangeret af Fredsinitiativet på Amager med oplæg af professor Ole Wæver fra Københavns Universitet.

Protest

Fredsgrupper og partier har, fra de første planer om baser på dansk jord blev offentligt tilgængelige, demonstreret, delt løbesedler ud og afholdt høringer og foredrag, samt udgivet appeller. Dog intet imod den tavshed fra statslig side.

Ole Wæver, professor og centerleder, Institut for Statskundskab på KU, undrer sig over legitimeringen af amerikanske baser i Danmark, når Danmark er medlem af NATO. Det er USA’s interesser, der varetages fra sådanne baser. Det fortalte han på et offentligt møde, der fandt sted mandag den 13. januar arrangeret af Fredsinitiativet på Amager. Små hundrede mennesker var mødt op på Kofoed Skole.

I kølvandet på Trumps trusler mod Danmark og Grønland virker det skræmmende, at statsminister Mette Frederiksen ikke satte behandlingen af lovforslaget i bero. Men det viser, hvor Danmark ligger i hierarkiet, og hvad en alliancepartner skal bruges til.

Endnu en historisk aftale om forbud mod udenlandske tropper på dansk jord er blevet brudt efter at have eksisteret siden 2. Verdenskrigs afslutning.

Selvom der i den kommende lov forbydes blokade og andre former for forstyrrelse af USA interesser, må befolkningen kæmpe for at holde de fremmede tropper ud af landet.

RC

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk