International faglig spalte
[KOMMUNIST 12-2025]
Solidaritet med Starbucks-medarbejdere
17. september 2025
The World Federation of Trade Unions (WFTU), der repræsenterer over 110 millioner arbejdere i 134 lande, står i fast solidaritet med Starbucks-baristaerne, der kæmper for en fagforeningsoverenskomst.
I fire år har disse arbejdere fra Buffalo til Seattle ført en historisk kampagne for værdighed, retfærdige lønninger og anerkendelse af fagforeninger hos et af verdens mest genkendelige brands.
Fagforeningsorganiserede baristaer tæller nu over 12.000, og deres bevægelse vokser. Deres kamp er ikke kun for dem selv, men for alle arbejdere, der kæmper mod den uacceptable anti-fagforeningstaktik.
WFTU opfordrer sine tilknyttede organisationer og venner, alle de aktivistiske og klasseorienterede fagforeninger, til at udtrykke deres fulde solidaritet med de kæmpende Starbucks-arbejdere.
Kilde: www.wftucentral.org
PAME er i Palæstina
Pame (den græske progressive faglige front) oktober 2025
Dette er den første internationale delegation af fagforeninger, der besøger den besatte Vestbred i denne kritiske og betydningsfulde periode for det palæstinensiske folks fremtid.
Programmet har indtil videre inkluderet en række møder i Ramallah med forbund, fagforeninger samt med repræsentanter for folkelige organisationer og institutioner, der beskæftiger sig med fængsledes forhold.
Delegationen besøgte flygtningelejren Jalazone nord for Ramallah, hvor over 15.000 mennesker lever under kvælende forhold inden for mindre end en kvart kvadratkilometer. Der blev også afholdt et møde med den palæstinensiske selvstyrelses arbejdsminister, Inas Al-Atari.
Strejker i Kina
I løbet af september har Kinas industrivirksomheder været ramt af usædvanligt mange strejker: kollektive mobiliseringer i forskellige sektorer, fra medicinal- til tekstilindustri, fra flyvemaskiner til halvledere. Årsagerne til protesterne gentager konsekvent sig selv: ensidige lønreduktioner, afskedigelser uden kompensation, tvungne forflyttelser til andre provinser uden kompensation.
Denne bølge af protester fortsætter som en advarselsklokke for hele det kinesiske produktionssystem. Mens de på den ene side kaster lys på modsætningerne mellem velfærdspolitikken og virksomhedernes økonomiske bæredygtighed, viser det også på den anden side, hvordan arbejderklassen ikke længere er villige til passivt at acceptere ensidige ofre.
For mange anses strejker ikke længere som ekstreme og isolerede handlinger, men som legitime og nødvendige redskaber til at stå imod undertrykkelsen af deres rettigheder.
www.europe-solidaire.org.
Retten til at organisere sig
Historikeren Keith Flett skriver i artiklen om de konstante angreb på den britiske arbejderbevægelses ret til at forsamles og ytre sig.
Aktualiseret af Starmer-regimets trusler mod forbud eller begrænsninger i protesterne til støtte for Palæstina, der jo samtidig rejser spørgsmålet om den britiske regerings medvirken til folkedrab gennem våbensalg til Israel og andre tætte forbindelser dén vej.
Der er dog intet nyt fra den side. Tidligere konservative britiske regeringer har f.eks. ytret ønske om at begrænse protester i skikkelse af miljødemonstrationer – og dermed ultimativt mod demokratiske protester af alle slags.
De britiske konservatives historie for den slags er ganske lang – helt tilbage i 1819 blev der lagt et loft over antallet af deltagere i offentlige møder, ligesom bannere flag og emblemer blev forbudt ved sådanne forsamlinger. En anden lov fra samme tid gav plads til op til 14 års fængsel eller deportation for uønskede ytringer.
Den tidlige britiske arbejderbevægelse fik efterfølgende afskaffet mange af disse love.
Det skete gennem kampe, underskriftsindsamlinger og demonstrationer, men også direkte aktioner, generalstrejker og i 1839, i Newport, et forsøg på væbnet oprør, der i dag af den nuværende ”arbejderparti-regering” betegnes som terrorisme.
Den autoritære tankegang er på ingen måde forbeholdt tidligere konservative regeringer, men f.eks. den ellers for oprettelsen af NHS (det nationale britiske sundhedsvæsen) hyldede Labour-regering i efterkrigsårene (1945-1950), greb også glad ind i strejker blandt havnearbejdere, lastbilchauffører, gasarbejdere og minearbejdere. I den femårige periode blev der erklæret to undtagelsestilstande for at håndtere arbejdskonflikter. Tropper blev sendt ind for at bryde strejker ved 18 forskellige lejligheder.
Keith Flett afslutter artiklen med at konkludere: Historien om det moderne Storbritannien har handlet om regeringens forsøg på at begrænse protester og organisering, og arbejderbevægelsen og venstrefløjen har ofte med succes modsat sig dette. Modstanden skal fortsætte.
Morning Star
/ HeJa