Kapitalismen – Den store katastrofe som ramte Rusland

Af Terje Alnes, Friheten. Forkortet og redigeret af redaktionen

[KOMMUNIST 12-24] Indførelsen af kapitalismen i Rusland var den største katastrofe, som har ramt noget land i fredstid. Lidelserne, som omvæltningen medførte, blev helt bevidst påført befolkningerne i Sovjetunionen af Vesten. I 1996 blev Boris Jeltsin genvalgt takket være valgsvindel og massiv indblanding fra USA.

1990’erne var banditternes og tyvenes (oligarkernes) årti i Rusland. Indflydelsesrige mennesker plyndrede fællesværdierne og blev dollarmilliardærer på en nat. For den tidligere sovjetborger var årtiet en katastrofe, hvor det sociale sikkerhedsnet forsvandt, og kriminelle hærgede. Den mentale karusseltur var dramatisk, sovjetiske værdier blev værdiløse, en rå kapitalisme herskede, noget de fleste var totalt uforberedte på.

Det nye Rusland blev et laboratorium for nyliberale eksperimenter, støttet af USA, Vesten og internationale finansinstitutioner. En ureguleret kapitalisme blev indført, uden nogen som helst modkræfter.

Kapitalismen blev indført ovenfra og støttet af de vestlige lande, især USA. Vestlige nyliberale økonomer var rådgivere og anbefalede hurtig overgang til frie markeds­forhold. Den nyliberale chokterapi under Jeltsin fratog russerne alt, hvad de havde af anstændig levestandard.

En menneskelig krise af monumentale dimensioner

Sovjetunionen rangerede som et højt udviklet land. I indekset over verdens sociale udvikling lå Sovjetunionen på en 25. plads, mens USA til sammenligning lå som nr. 18. Ti år efter Jeltsins kapitalistiske kontrarevolution lå Rusland som nr. 60. Da markedskræfterne blev sluppet fri i 1991, steg priserne til det 25-dobbelte i løbet af få måneder, hvilket betød, at folks sparepenge blev så godt som værdiløse.

I løbet af 1990’erne blev Ruslands BNP reduceret med 50%, en historisk rekord for noget land i fredstid. Reallønnen for de fleste sank med 60%.

I 1999 udtalte FN’s udviklingsprogram, at ”en menneskelig krise af monumentale proportioner opstår i det tidligere Sovjetunionen”. I løbet af tiåret faldt den gennemsnitlige levealder for mænd til 57 år, det samme som i slutningen af 1800-tallet. Underernæring blev normalt for skolebørn, millioner af russere sultede. Sygdomme, som tidligere var udryddet, begyndte at sprede sig igen med epidemisk fart.

For folkeslagene i den tidligere Sovjetunion var tiåret en værre katastrofe end 2. verdenskrig. De enorme ødelæggelser under krigen varede kun i ca. 3 år og ramte kun de vestlige dele af landet. Kapitalismens ødelæggelser omfattede hele det vældige Rusland og varede i hele tiåret.

Vestens indblanding

I november 1991 mødte Jeltsins økonomiske rådgiver Jegor Gaidar vicefinansministrene i G7-landene og bad om en pause i gældsbetalingerne. Forespørgslen blev blankt afvist. Gaidar fik besked om, at hvis Rusland ikke fortsatte med at betale hver eneste dollar, efterhånden som den forfaldt, ville madvarehjælpen på åbent hav på vej til Rusland straks blive vendt om og sendt tilbage.

Amerikanske medier pralede åbenlyst af deres indblanding i russiske valg. I juni 1996 havde Time Magazine en forside: ”Den hemmelige historie om, hvordan amerikanske rådgivere hjalp Jeltsin med at vinde”.

Valgene

Ved parlamentsvalget i 1995 blev Kommunistpartiet det største parti med 22% tilslutning. Sammen med støttepartier havde de flertal i Dumaen. Det største parti, som støttede præsident Jeltsin, fik kun 5% af stemmerne. Vælgerne følte konsekvenserne af Jeltsins politik på deres kroppe og ønskede at komme af med ham.

I juni 1996 skulle der være nyt præsidentvalg. I februar viste meningsmålinger, at kun 6% ville stemme på Jeltsin, mens 20% ville stemme på kommunisten Zjuganov.

Situationen gjorde, at de største oligarker, som havde beriget sig ved det storstilede salg af offentlige værdier, sluttede op om Jeltsin og bidrog med massiv finansiering, i strid med valgloven. Aller­vigtigst var støtten fra Den Internationale Monetære Fond IMF efter amerikansk initiativ. Pengene fra IMF førte til, at millioner af russere fik udbetalt lønninger, som havde været indefrosset.

Zjuganov kom ikke til at medvirke i nogen tv-udsendelser. Alle tv-kanaler var enten kontrolleret af Jeltsin eller af oligarker, som støttede Jeltsin. I ugerne op til valget sendte de dokumentarer om undertrykkelsen under Stalin og hævdede, at Zjuganov ville genindføre Gulag-samfundet.

I første omgang fik Jeltsin 33% og Zjuganov 30%. I anden valgrunde fik Jeltsin 54% mod Zjuganovs 41%. Flere ”uregelmæssigheder” blev rapporteret. I Tjetjenien fik Jeltsin flere stemmer, end der var vælgere.

Resultatet var, at Jeltsin kunne fortsætte den økonomiske politik, som USA og Vesten dikterede. Da Jeltsin gik af nytårsaften 1999, viste meningsmålinger, at han havde 2% opslutning.

USA’s gevinst

I dag er det nærliggende at antage, at USA’s neokonservative høge bevidst lod Rusland gå i hundene og påførte befolkningen de enorme sociale lidelser med overlæg for at befri sig for en geopolitisk rival en gang for alle.

Med Sovjetunionens sammenbrud og Ruslands dramatiske forfald i 90’erne blev USA den enerådende supermagt på verdensarenaen.