Klima og miljø

v. Peter Just

[KOMMUNIST 8-9 2025]

Danmarks første batteritog

Danmark tog et skridt nærmere mod grønnere togdrift, da Midtjyske Jernbaner i juli indsatte landets første batteritog på Lemvigbanen. 

Her skal to batteritog erstatte de 42 år gamle dieseltog, som nu bliver udfaset på den landskendte rute fra Vemb og Lemvig til fiskerbyen Thyborøn. Senere bliver yderligere seks tog indsat på resten af de vestjyske togstrækninger.

Sikkerhed i højsædet

Vejen til godkendelse af togene har krævet særlig omhu fra Trafikstyrelsens side. 

De nye batteritog adskiller sig markant fra de traditionelle dieseltog, som indtil nu har domineret de danske skinner. Teknologien kommer fra Siemens og har hidtil kun været afprøvet i Tyskland. 

Så nu vil tiden vise, om de også har deres værd under danske forhold. 

Lidt fakta om togene

Togene kan køre 120 km for hver opladning. Det tager 15 minutter at oplade togbatteriet 100 pct. Hvert tog har plads til 127 siddende passagerer og 155 stående. Det er Midtjyske Jernbaner, der står for togdriften på strækningen mellem Vemb og Lemvig. 

 

Ny type asfalt skal suge forurening til sig

En ny specialudviklet type asfalt skal i den kommende tid stå sin prøve på københavnsk vejstrækning. Den nye asfalttype er udviklet til at minimere partikelforurening fra trafikken gennem en særlig overflade, der både er slidstærk og kan fastholde partikler. 

Partikelforurening, der stammer fra dæk og vejslid, udgør ifølge Teknologisk Institut 65 procent af den årlige partikelforurening fra vejtrafik i Danmark, og der er både miljø- og sundhedsmæssige effekter at hente ved en reduktion.

Afprøves på Husumvej

Udlægningen af asfalten sker på 1,5 kilometer af Husumvej, hvor der udlægges to nye belægninger, samt en referencestrækning med den standardbelægning, som Københavns Kommune normalt benytter. Effekten af den nye asfalt vil blive målt gennem et netværk af sensorer langs teststrækningen, der registrerer både partikelforurening og støj.

 

CO2 – for værdifuldt til at gå til spilde

Dagligdagens materialer

Næsten alle de materialer, vi bruger i dagligdagen, indeholder kulstofbaserede molekyler. Råstofferne til brændsel, plast, emballage, møbler, tøj – ja selv lægemidler og kosttilskud er baseret på kulstof. 

I dag kommer næsten alt det kulstof, vi skal bruge til disse produkter, fra fossil olie og gas, og størstedelen af det bliver før eller siden ledt ud i atmosfæren i form af CO2, dvs. kuldioxid, med velkendte konsekvenser for klimaet og levevilkårene på jorden.

Kan opsamles og genbruges

Men at slippe CO2 ud i den blå luft er ikke kun skadeligt for klimaet, det udgør også et stort spild. Kulstoffet kan nemlig opsamles fra luften og bruges igen til fremstilling af nye produkter. Og endnu bedre. Det gør man allerede.

 De kloge hoveder

Norge er førende inden for CCS, som er betegnelsen for opsamling af CO2 og lagring af den dybt nede under jorden. Norge er også hjemsted for sammenslutningen af universiteter i Norden, der opsamler kulstof, som derefter bruges til at fremstille nye stoffer og materialer. 

Ainara Nova, som er forskningsprofessor ved Center for Materiale Videnskab ved universitetet i Oslo, mener at et produkt, der er forholdsvis nemt at fremstille af CO2, er metanol. Man skal blot kombinere kuldioxid (CO2) og brint. 

Der forskes i øjeblikket meget i, hvordan man kan fremstille andre kemikalier eller brændstoffer, der kan bremse klimaforandringer.