Skip to content

Klima og miljø

v. Peter Just

Havnemiljø til offentligt skue

I en stor container, der er placeret på krydstogtpladsen over for Dokk1 i Aarhus, kan man opleve Danmarks største erhvervshavn og det miljø, der igennem 180 års havnehistorie har udviklet sig side om side med byen gennem årene.

Havnemiljø Aarhus Havn

Aarhus Havn etableres

Havnens historie går langt tilbage. Helt tilbage til 1845, hvor havnen blev flyttet ud af åen til kysten på det område, som i dag kaldes for Mellemarmen. 

Flytningen til kysten betød større vanddybde, hvilket betød, at dampskibe nu kunne lægge til. Det betød også, at Aarhus hurtigt blev et knudepunkt for import af kul og jern og eksport af især korn.

Indblik i havnens hverdag

Udstillingen giver et overblik over havnens opbygning. Her bliver man klogere på de forskellige skibe, der anløber havnen, kranerne, havnens køretøjer og alt det andet på havneområdet. 

Udstillingen kan besøges døgnet rundt, alle ugens dage, og det er helt gratis.

 

Skybrudssikring af hovedstadsområdet

SkybrudssikringI og omkring København er en hel serie anlægsarbejder i gang for at geare København samt nabokommunerne til en tid med stadig barskere klimaudfordringer. Kilometervis af rør, kanaler og opsamlingsbassiner skal ned i jorden for at lede stadig større mængder regnvand væk.

Fortiden skræmmer

Det historiske skybrud en julidag i 2011, hvor hele hovedstaden bogstaveligt talt stod under vand, står sikkert mejslet i mange københavnernes hukommelse. Her vil skybrudsprojekterne gøre en betydelig forskel i kampen mod vandmasserne. 

Skal sikre plads i kloaksystemet

Skybrudsprojekterne omfatter alt lige fra etablering af tunneler, bassiner og grønne veje til ombygning af pladser og parker samt udvidelse af åer og vandløb. 

Grundlæggende handler det om at sikre så meget plads som muligt i kloaksystemet ved at holde regnvandet tilbage, indtil der igen er plads til at få spildevandet til renseanlægget.

Fire projekter er lavet

Fire store projekter er afsluttet, nemlig skybrudssikringen af Enghaveparken, Damhusledningen i Hvidovre, Østerbrotunnellen samt Strandboulevarden. 

Tre andre projekter er startet op eller er under opstart, det er skybrudstunnellerne i Valby, Svanemøllen og Kalvebod Brygge.

 

Klimafolkemøde 2025

Det årlige klimafolkemøde i Middelfart samlede igen i år folk fra hele landet. Det er et mødested for dem, der interesserer sig for miljø, klima og bæredygtighed. Her kan folk i alle aldre opleve debatter og workshops fordelt på forskellige scener.

Viden og nytænkning

Forskere præsenterede den nyeste viden, der skaber samtaler og debatter, som kunne give de fremmødte nye ideer. 

Blandt budskaberne i år var der fokus på klima på menuen, altså grønt på gaflen, for det er forbrugernes valg, der er afgørende for at det, vi spiser, er det, landbruget producerer. Derfor kan man skabe klimahandling gennem noget så konkret som vores måltider. 

Andre diskuterede energifællesskab, og hvordan CO2-afgiften påvirker fødevarepriserne. Regionens eget bidrag til debatten var fokus på vejen til grønne hospitaler og mindre klimabelastende medicin.

Baggrundsfakta

Region Syddanmark og Middelfart Kommune indgik i 2019 en samarbejdsaftale om at løfte KlimaFolkemødet i Middelfart fra at være en lokal begivenhed til at være en national begivenhed, der sætter klimaet øverst på dagsordenen. 

I årenes løb er Klima Folkemødet blevet et tilløbsstykke, hvor over 40.000 mennesker lægger vejen forbi.

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk