Klima og miljø
v. Peter Just
[KOMMUNIST 6-7 2026]
Fra kalk til nyt kulturmiljø
I 2024 blev det asbestholdige tag på Pyramiden i Boesdal Kalkbrud ved Stevns Klint pillet af, men siden da har projektet med at renovere den 20 meter høje pyramide stået stille.
Men med hjælp fra forskellige fonde er det nu lykkedes at skaffe penge til, at renoveringen kan fortsætte. Det vil koste omkring 50 millioner kroner.
Industriel kalkproduktion
Tilbage i 1920’erne begyndte de stevnske beboere at bryde kalk i Boesdal. I 1978 stoppede man igen, men det er stadig muligt at se to ovne, der blev brugt til at brænde kalken, samt pyramiden der var til opbevaring af knust og tørret kalk.
I århundreder har kalk været brugt til byggeri som bindemiddel i mørtel til opmuring og pudsning af kirker, herregårde og huse, men blev også brugt til jordforbedring i landbruget. Ved Boesdal kan man gå igennem et hul i klinten og ned til stranden. Hullet blev lavet så man kunne transportere den færdige kalk ud til ventende skibe.
Fra kalk til kulturhus
I fremtiden skal pyramiden bruges til et moderne kulturhus, der skal danne rammen om mange forskellige aktiviteter. Hele restaureringsopgaven forventes afsluttet til december.
Måske kunne det være et oplagt besøg i sommerferien.
Den danske jord er giftig
Et tiltag, som kaldes for Masseeksperimentet, der er et årligt stort tilbagevendende skoleeksperiment, som i samarbejde med forskere fra landets universiteter undersøger temaer i naturen. Denne gang har skolebørn fra hele landet indsamlet jordprøver.
Jordprøver undersøgt og analyseret
I de seneste seks måneder har forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet nu undersøgt og analyseret de 30.000 jordprøver, som eleverne havde samlet ind, og der var menneskeskabte kemikalier i alle jordprøverne, hvilket er meget skræmmende.
Giftig jord alle steder
Ud fra jordprøverne kunne forskerne slå fast, at ingen af de undersøgte topjorde fra 97 af landets 98 kommuner er fri for menneskeskabte stoffer.
Kun Læsø Kommune, der er Danmarks mindste, deltog ikke i eksperimentet af hvilken grund vides ikke. I de øvrige kommuner er industrikemikalier og øvrige kemikalier fundet i 100 procent af jordprøverne, derudover er der i cirka 80 procent fund af PFAS.
Brugte gummihandsker kan opfange CO2
Millioner af gummihandsker ender hvert år på forbrændingen eller lossepladsen. Men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Forskningen er gennemført med støtte fra Carlsberg Fondet.
Kloge hoveder i arbejde
Hvert år produceres der over 100 milliarder gummihandsker lavet af nitril – et syntetisk polymer, som er fremstillet af olie og er i kemisk familie med plastik.
Størstedelen af handskerne bruges i sundhedssektoren, og de fleste bliver kun brugt en gang, før de ender i skraldespanden. Men nu er forskerne kommet et skridt nærmere en metode til at genbruge materialet, som gummihandskerne er lavet af.
Fra skrald til CO2-fanger
Helt konkret rev de gummihandsker i små stykker, så materialet kunne reagere med en såkaldt rutheniumbaseret katalysator og hydrogengas. Derefter kunne det opfange CO2-fra kunstig røggas, lyder det ifølge forskerne.
Det må siges at være noget af et gennembrud at kunne omdanne handsken, så den kan fange CO2 og andre skadelige gasser ved afbrænding.