Klima og miljø
50.000 tons stål er nu genbrugt
[KOMMUNIST nr. 2-2023] Efter to et halvt års arbejde med at skille de gamle platforme fra Tyra-feltet ad, er 98,5 procent af materialet, i alt 50.000 tons stål fra det gamle Tyra, eller hvad der svarer til syv Eiffeltårne, nu blevet skilt ad og genanvendt.
Dele er genbrugt
Nogle dele af platformen vil blive genbrugt i deres oprindelige form. For eksempel, er nogle af generatorerne genanvendt andre steder.
De specialuddannede arbejdere har metodisk fjernet og nedtaget udstyr og dele fra de enorme platforme, siden de ankom i deres oprindelige form på land, og her har de sikret, at næsten alt materiale er blevet genbrugt.
Lokale arbejdspladser
MARS’ værft i Frederikshavn, der har stået for nedbrydningen, blev indviet i 2019 og er fuldt fokuseret på sikkerhed, bæredygtighed og miljø.
Det 290.000 kvadratmeter store genbrugsområde på Frederikshavn Havn forventes at genindvinde 200.000 tons forarbejdet stål om året og har skabt 200 lokale arbejdspladser.
Is på vindmøller sænker energiproduktion
Ligesom på fly er is et stort problem for vindmøller. Isen hæmmer møllernes energiproduktion, og kan i værste fald reducere en vindmølleparks årlige energiproduktion med helt op til 80 procent.
Et stort problem
Is reducerer ikke kun vingernes aerodynamiske effektivitet, men øger også belastningen og kan skabe mekaniske vibrationer ved ujævn tilisning. Svære forhold kan endda tvinge vindparker til at lukke ned. Det er et stort problem, så derfor opvarmer man i dag vingerne, men man gør det blindt, for man kan ikke se, hvor tilisningen foregår.
Forsøg med droner
Nu skal intelligente droner forsøge at lokalisere isen. Det er et arbejde, der er utroligt svært, da isen som regel er gennemsigtig. Derfor vil man forsøge med flere forskellige indbyggede sensorer på dronerne.
Ud over at spare på energi til unødvendig opvarmning af møllevingen, regner man fra forskerside med, at projektet vil gøre det muligt at udvide mulighederne for brug af vindenergi i mere nordlige egne end i dag.
Mere solenergi i hovedstaden
Hovedstaden er klar til flere solceller på tagene. Få procent af danske tagflader er belagt med solceller, mens markarealer med større produktionsanlæg står for hovedparten af den solenergi, der produceres i Danmark.
Grønne visioner
I hovedstadsområdet har man også store grønne visioner, men det kan være svært at finde tilstrækkelig plads til vedvarende energianlæg. Derfor er der et ønske om at opsætte flere solceller, og her er det hensigten, at tagrygge på offentlige bygninger og virksomheder skal være med til at indfri de ambitioner, der er på landsplan om en tidobling af solceller i 2030.