Kolonisering af Palæstina
Af Murat Akad, medlem af TKP’s Partiråd
[KOMMUNIST 12-2025] Tyrkiet og mange andre islamiske lande er blandt de internationale partnere i projektet, ledet af USA, som har til formål at gøre Gaza til et nyt arbejdsmæssigt helvede.
Det har vakt kapitalisternes appetit i mange lande. Uden at være officielt har den imperialistiske presse omtalt planen som Trumps Gaza-fredsplan – der i virkeligheden sigter mod at forvandle Gaza til en moderne koloni med international støtte.
Planen blev første gang kendt den 23. september. Samtidig med FN’s Generalforsamling blev der afholdt et møde i New York på Trumps initiativ, med ham selv og Qatars emir som værter. Otte islamiske lande – herunder Tyrkiet – deltog i Trumps præsentation af hans “principper for fred.”
De deltagende lande udtrykte stor tilfredshed med de igangværende forhandlinger, også Tyrkiets præsident Tayyip Erdoğan. Senere, på pressekonferencen efter et personligt møde mellem Trump og Netanyahu den 29. september, blev planen – nu kaldet Trump-planen – offentliggjort med visse konkrete skridt. Det er ingen fredsplan, men et koloniseringsprojekt.
Deltagerne i mødet udtrykte, trods behov for afklaringer om emner som tidsplan for israelsk tilbagetrækning og neutralisering af Hamas, i sidste ende deres støtte til planen. Tyrkiet argumenterede dog for, at visse punkter var rettet imod Hamas og Gaza.
Indvendingerne forstummede dog hurtigt, og alle deltagerne begyndte at gøre alt, hvad de kunne, for at sikre planens gennemførelse. Det står klart, at mødet i New York snarere handlede om, hvad landene kunne gøre for at implementere planen, end om dens egentlige indhold.
AKP-regeringens rolle
Erdoğan havde et yderligere møde med Trump i Washington D.C., hvortil han rejste efter FN’s Generalforsamling. Diskussionen dækkede forskellige emner, men det blev ikke fuldt ud afdækket, hvordan Gaza-spørgsmålet blev behandlet.
Trumps udtalelser og de efterfølgende skridt taget af AKP-regeringen afslørede Tyrkiets rolle i planen. Sammen med Egypten og Qatar måtte Tyrkiet også overbevise Hamas om planen. Erdoğan bekræftede senere denne opgave. Det er fortsat uklart, hvad Trump præcist “gjorde” for Erdoğan.
Noget for noget
Tom Barrack – en forretningsmand, der fungerer som USA’s ambassadør i Tyrkiet og særlig repræsentant for Syrien – gav et vigtigt fingerpeg før mødet mellem Trump og Erdoğan, idet han udtalte, at USA havde givet Erdoğan “legitimitet.” Den amerikanske regering giver et svagere AKP en form for “livline” og signalerer sin præference for, at styret fortsætter. En af de modydelser, der forventedes for denne støtte, synes at være at overtale Hamas til at acceptere planen.
I dagene efter, at Hamas besluttede at acceptere forhandlinger om planen, offentliggjorde The Wall Street Journal en artikel, hvori det blev hævdet, at Tyrkiet, Qatar og Egypten havde presset Hamas ved at advare om, at de ville trække al støtte tilbage, hvis planen blev afvist.
Hamas’ efterfølgende meddelelse om, at de ville acceptere planen under forudsætning af forhandlinger om visse punkter og beslutningen om at forblive ved forhandlingsbordet indikerede, at Hamas faktisk var blevet “overtalt.”
Investeringer i “Det nye Gaza”
Den fremtid, USA ser for både Gaza og Vestbredden, indebærer slet ikke oprettelsen af en uafhængig og suveræn palæstinensisk stat. Ifølge de nuværende planer skal Gaza genopbygges og omdannes til et turistcentrum – en slags “fri zone.” Et internationalt organ vil blive oprettet til at administrere denne proces med Trump i spidsen. Hans stedfortræder vil være Tony Blair.
Et af målene for imperialismens indgreb i Mellemøsten er at forvandle regionen til et paradis for billig arbejdskraft med udviskede grænser, opløste nationalstater og lavere modstand. Det begejstrer naturligvis regionens kapitalister. Gaza vil blive det første eksempel på dette.
Tyrkisk kapital beregner også, at den vil spille en rolle i omstruktureringen af Gaza. Set fra dette perspektiv er regeringens ønske om at se krigen slutte og en ny fase begynde i overensstemmelse med planen fuldt forståeligt. Talrige eksempler fra fortiden har allerede vist, at AKP prioriterer kapital over for religion.
AKP-regeringen måtte tolerere visse spændinger med Israel, mens den åbnede adgang for tyrkisk kapital. Disse spændinger har været tydelige i lang tid. På den anden side kræver en mere profitabel fremtid for kapitalen, at de to lande opnår en form for “fred.”
Den tyrkiske kapital har længe arbejdet for dette. Som man måske husker, var forholdene hurtigt ved at normaliseres inden Al-Aqsa Flood-operationen, der begyndte den 7. oktober 2023, og et møde mellem Erdoğan og Netanyahu var nært forestående. Med Al-Aqsa Flood blev disse planer afbrudt.
I de seneste to år har AKP-regeringen tilsyneladende forsvaret Palæstina mod Israel, dog uden konsekvent at omsætte dette til handling.
En symbolsk gestus som at ville udelukke Israel fra international fodbold dækker over, at handlen med Israel ikke er stoppet. Selvom regeringen i over et år har hævdet, at handlen mellem Tyrkiet og Israel er stoppet, er det velkendt, at dette ikke afspejler virkeligheden, da handlen fortsætter gennem indirekte kanaler, og at skibstrafikken mellem tyrkiske og israelske havne fortsætter. Israel modtager også fortsat en betydelig del af sin olie fra Aserbajdsjan gennem en rørledning, der passerer gennem Tyrkiet.
Kampen fortsætter
Nu, hvor Palæstina forsøges forvandlet til en ny koloni, befinder vi os på et tidspunkt, hvor kapitalisterne engagerer sig i plyndring, og etablerede politikere stræber efter prestige i den nye periode.
Alle disse bestræbelser sigter mod at besejre den palæstinensiske modstand. Men vi har i årtier set, at modstand er en del af den palæstinensiske ånd. Selv når den lider tilbageslag, kan den ikke brydes. Kampen vil fortsætte, indtil Palæstina er frit. Dette gælder også Vestbredden, hvor israelske overgreb sker dagligt – til trods for den såkaldte ”fredsplan”.
Chokerende nok stemte 13 medlemmer af Sikkerhedsrådet i FN i dag for at godkende planen.