Kommunist under andre himmelstrøg

Af Rikke Carlsson

[KOMMUNIST nr. 5-2022] Zoi Lamprakou er 27 år og er lige blevet færdig med at læse til kemiingeniør på DTU i Lyngby.

Vi mødtes på partikontoret, et par dage efter de græske kommunister havde afholdt deres store nordiske fest. Zoi var en af arrangørerne og fortalte glad om den succes, den blev. Det var historisk, smiler hun stolt.

Her deltog også de nordiske kommunistiske partier NKP, SKP og KPiD, som er de partier, KKE bruger som baser til deres aktiviteter. Horserød/Stutthof foreningen var også inviteret. Den græske modstandskamp mod nazisme og fascisme står stadig klart på dagsordenen.

Langt hjemmefra

KOMMUNIST har taget en snak med Zoi om, hvordan det er at bo i Danmark.

Hun ankom til Danmark i 2018 for at studere færdig. – Det er der mange græske unge, som gør, fortæller Zoi.

– Grækere og spaniere er os, der ligger højest på ”gæstelisten” for at studere her. Hun fortæller, at lige når man ankommer, ligner Danmark et paradis i forhold til hjemme. – Man får jo S.U. og skal ikke arbejde så hårdt, som hvis det var hjemme i Athen, og i Grækenland får man ingen støtte som studerende.

Zoi slår fast, at det er vigtigt, at man ikke sammenligner danske og græske forhold.

– Jeg kan godt forstå, at det er svært for danske studerende, når de danske politikere sætter SU’en ned. Men vi kommer fra en stor krise efter 2012 i Grækenland, hvor ingen fremtid bliver os tilbudt. Jeg var aldrig rejst, hvis de græske forhold var anderledes, men det handler om at overleve, og derfor rejser vi ud, siger hun.

Det handler om overlevelse

Zoi’s bedsteforældre var også immigranter, der arbejdede i Tyskland, men tog hjem igen. Det er forholdene, der gør, at vi drager ud. Derfor er jeg også kommunist. Vi vil ændre samfundet. Jeg var aktiv i studenterbevægelsen hjemme i Athen, og det er altså svært at finde en lignende aktiv studenterbevægelse i Danmark.

De græske kommunister, som bor i andre lande, har bibeholdt deres medlemskab af partiet. De mødes jævnligt og informeres om de græske forhold og kampe der. Men de giver også tilbage. De fortæller, hvordan forholdene er, eksempelvis i Danmark, og advarer dermed om kommende politiske tendenser i Grækenland.

Zoi giver et eksempel:

– Desværre er det ikke gode ting, vi melder tilbage. Da vi fandt ud af, hvordan pensionskasserne i Danmark bliver mere og mere private, kunne vi fornemme, at det også kommer til at ske i Grækenland.
– Vi ruster partiet hjemme til at tage disse kampe. En pension skal være statslig og værdig og til at leve af, efter et langt hårdt arbejdsliv. Her i Danmark er jeres statspension jo blevet ufattelig lille, så de gamle dårligt kan leve af den. Det er EU’s privatisering, der spiller ind, slutter hun.

Svære vilkår

Mange af de unge grækere vælger at blive i Danmark. Levevilkårene er bedre end i Grækenland. Zoi fortæller med alvor:

– Det er svært at integrere os. Næsten alle studerende og kollegaer er fra andre lande, så vores fællessprog er engelsk også på arbejdspladsen.

– Arbejdsgiverne er ligeglade, de kalder det et internationalt miljø. Men vi kan se og mærke, at vi ligesom er i et parallelsamfund.

– Vi kan ikke læse aviser, se dansk TV og har svært ved at forstå samfundet og involvere os i det.