Kongehuset og kunsten
Af John Poulsen
[KOMMUNIST 4-2026] Statens Museum for Kunst (SMK) viser i øjeblikket en stor og flot udstilling med arbejder af væveren Anna Thommesen (1908–2004). Det er lykkedes museet at samle over 40 af hendes vævninger, og heriblandt de fire som er blevet indkøbt til ophængning i offentlige bygninger. En af dem er udsmykningen til Roskilde Domkirke, som består af et antependium, altertæppe, knæfald og brudetæppe.
Historien bag denne udsmykning er, at menighedsrådet i 1973 spurgte Statens Kunstfond, om den ville bekoste en alterudsmykning, efter at kirken var blevet restaureret. Svaret var positivt, og fonden forslog at Anna Thommesen skulle udføre opgaven, selv om hun var ateist. Menighedsrådet godkendte hendes udkast, og udsmykningen blev indviet i 1977. Året efter bestilte man yderligere et brudetæppe.
Om udsmykningens videre skæbne står der i udstillingskataloget, at ”i 1978 opstår der en kontrovers, da dronning Margrethe 2. ønsker at udskifte AT’s værk med et antependium designet af hende selv og udført af hendes mor, dronning Ingrid, i anledning af en mindehøjtidelighed for Frederik 9. AT protesterer med henvisning til ophavsretten og får støtte fra både Kunstfonden og pressen. Kongehuset trækker ønsket tilbage.” Hermed skulle man tro, at sagen var slut, men det var den ikke, tværtimod.
I 1989 lavede domkirken en prøveophængning af dronningernes antependium. Anna Thommesen reagerede ved at sende et brev til Kunstfonden og gjorde opmærksom på, at det var en samlet udsmykning, og hvis noget blev dækket eller fjernet, ville hun fjerne hele udsmykningen. Det Særlige Kirkeråd mente også, at udskiftningen ville ødelægge helheden.
På den baggrund meddelte menighedsrådet, at det ville bede dronningen om yderligere at lave et altertæppe og knæfald, så det kunne blive en helhed, hvorefter de to udsmykninger kunne skiftes til at være fremme. Menighedsrådet udtalte, at det ikke var dets hensigt at krænke AT’s ophavsret. Det var dets opfattelse at kongehuset havde særlige rettigheder i domkirken, en påstand som ikke ville holde i byretten. Planen blev opgivet efter biskoppens indgriben, og dronningen opgav den også.
Da dronning Ingrid i november 2000 skulle bisættes, blev antependiet imidlertid hængt op igen, og der blev også brugt et andet altertæppe uden at underrette Anna Thommesen eller kunstfonden. Som undskyldning brugte menighedsrådet, at altertæppet skulle renses og ville komme tilbage. Dronningernes ophængning var der indtil Hellig Trekonger den 6. januar 2001.
Der blev ro om sagen indtil 2006, hvor kejserinde Dagmar skulle bisættes i kirken. Da blev dronningernes antependium igen anbragt og altertæppet dækket. Menighedsrådet beklagede, at Anna Thommesens ophavsret var blevet krænket, efter at pressen havde skrevet om det, og hendes mand, Erik Thommesen, havde skrevet en harmdirrende kronik i Politiken, hvori han kaldte det en åndelig vandalisme.
Der skulle så gå 12 år, før der igen blev ballade. Menighedsrådet meddelte i 2018 arvingerne, at man ville udskifte udsmykningen, fordi altertæppet var slidt, plettet af altervin og bleget af solen. Samtidig spurgte det, om arvingerne var interesseret i at få udsmykningen. Arvingerne protesterede, og sagen gik i sig selv endnu en gang.
Slutningen på historien er, at kirken i 2021 meddelte, at man fremover i julemåneden ville skifte Thommesens udsmykning ud med dronningernes. Igen tog pressen sagen op, og i Information skrev Georg Metz om dronningens antependium, at ”selv på kort afstand minder de gnidrede motiver om sofapuder”, og han opfordrede dronningen til at trække sin husflid tilbage. Samtidig anklagede han menighedsrådet for periodisk at øve ”hærværk mod Anna Thommesens tidløse alterbeklædning”.
Åbenbart orkede arvingerne ikke længere at protestere, men vi kan glæde os over, at udsmykningen nu kan ses på Statens Museum for Kunst og fra marts 2027 igen i domkirken, men desværre ikke i julemåneden.
Statens Museum for Kunst. Anna Thommesen – Vævninger. Slutter 16. august og derefter på Holstebro Kunstmuseum 26.9.–28.2. 2027.