Skip to content

Kort blev Cuba fjernet fra USA’s terrorliste

I Joe Bidens allersidste præsidentdage meddelte han, at han vil trække mange af de sanktioner tilbage, som præsident Trump indførte under hans første valgperiode, mod Cuba.

cuba_kvinde-med-hund
USA er skyld i, at cubanerne mangler stort set alt.

Det holdt kun til indsættelsescermonien. Med et pennestrøg fjernede Trump det, der ellers ville repræsentere et fremskridt i forholdet mellem USA og Cuba siden Obama-æraen. Trump, en hård Cuba-kritiker, havde lovet en hård linje over for Cuba. Det markerede han også ved at nominere den højreorienterede amerikanske senator Marco Rubio, søn af eksilcubanere, til udenrigsminister.

En gratis omgang

Bidens annoncerede planer, med forbehold for gennemgang af Kongressen og den kommende Trump-administration, ville ophæve Trumps 2021 udpegning af Cuba som statssponsor af terrorisme, hvilket ville lette sanktionerne for cubanerne, der allerede lider hårdt under USA’s ulovlige blokade. Han vil også tilbagekalde en Trump-ordre fra 2017, der begrænser finansielle transaktioner med landet.

Biden søgte også at forhindre enkeltpersoner i at anlægge retssager mod både cubansk produktion og udenlandske virksomheder i henhold til Helms-Burton loven over ejendom, der blev beslaglagt efter Revolutionen i 1959.

Blot en time efter den amerikanske meddelelse meddelte den cubanske præsident, Miguel Diaz-Canel, at hans regering planlægger “gradvist” at løslade 553 fanger. En erklæring fra det cubanske udenrigsministerium skriver, at beslutningen afspejler den “humanitære karakter af det cubanske retssystem”, men bandt ikke fangernes løsladelse til Bidens udmelding.

Cuba lider

Cubas regering kaldte ud­mel­dingen et skridt i den “rigtige retning”, men anklager fortsat USA for “økonomisk krigsførelse” mod det cubanske folk og advarede samtidig om, at foranstaltningerne hurtigt kan rulles tilbage, og at USA’s ulovlige blokade fortsætter.

Der blev ingen mulighed eller plads givet til Cuba, så de kunne agere i den lammende økonomiske krise.

Mangel på mad, brændstof, medicin og elektricitet i Cuba har ført til en rekordstor udvandring fra øen. Mindst 1 million cubanere er rejst af nød siden 2020, mange til USA, hvor de bliver en del af immigrationskrisen ved den amerikanske grænse.

Trump placerede Cuba på listen over amerikanske statssponsorer af terrorisme i 2021 i de sidste timer af sin første periode og sagde, at Cuba gentagne gange havde ydet “støtte til internationale terrorhandlinger” ved at huse amerikanske flygtninge og colombianske oprørsledere. Denne onde kurs fastholdt han, da han tiltrådte som præsident.

Cuba afviser anklagerne og kalder betegnelsen en farce og kæmper fortsat for at blive fjernet fra listen.

Red.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk