Kunstig intelligens bruges som anledning til fyringer
[KOMMUNIST 6-7 2026] Amazon har reduceret antallet af medarbejdere på koncernniveau betydeligt med henvisning til “effektivitetsgevinster” ved at overgå til kunstig intelligens (AI). Amazon har således fyret 14.000 ansatte i koncernen i oktober 2025 og yderligere 16.000 i januar 2026.
Nordea skriver i en fondsbørsmeddelelse at Nordea-koncernen globalt vil nedlægge 1.500 stillinger i 2026. Fyringerne er begrundet med forventninger til indførelse af kunstig intelligens (AI) og procesintegration.
Én enkelt årsag har mere end nogen anden fået skylden for, at amerikanske virksomheder alene i marts måned har nedlagt 60.000 job, oplyser rekrutteringsvirksomheden Challenger, Gray og Christmas.
Dette afspejler et mønster af omfattende jobtab, der får techdirektørerne til at gentage den samme forklaring: kunstig intelligens.
Software-giganten Oracle fyrer tusindvis af ansatte, da virksomheden investerer kraftigt i at opbygge AI-infrastruktur. Softwarevirksomheden Atlassian skar omkring 10% af sin arbejdsstyrke i marts for at hjælpe med at finansiere yderligere investeringer i AI. Andre virksomheder, der har knyttet nedskæringer til AI i den seneste tid, omfatter Block, Pinterest, Wisetech og Crypto.com.
AI stiller ikke krav
Meta, der står bag Facebook, Instagram og WhatsApp, forventer at afskedige 10 procent af deres ansatte, bekræfter TV2. 10% af Meta’s ansatte svarer til i alt ca. 8000 ansatte. Yderligere 6000 stillinger forventes ikke genbesat. Det sker ikke mindst med henvisning til udvikling af AI, der ifølge Meta’s chef, Mark Zuckerberg, gør medarbejderne mere produktive. Meta har i forvejen sparet titusindvis af jobs væk siden 2022.
Ligesom de progressive faglige kræfter længe har stået i spidsen for kravet om, at automatiseringen af den ensformige og opslidende del af det fysiske (håndens) arbejde ikke bør afskaffe os, men derimod aflaste os, kan man forvente, at de samme kræfter også kommer til at stille sig i spidsen for kravet om at automatiseringen af den ensformige og forudsigelige del af åndens arbejde – nu med kunstig intelligens og anden højteknologi – også kommer til at aflaste os i stedet for at afskaffe os.
De ekstra klokketimer kunne jo så f.eks. anvendes til en længe tiltrængt nedsættelse af arbejdstiden.
/HJ
[1] Amazon cuts thousands of jobs amid AI push: www.aljazeera.com/economy/2026/1/28/amazon-cuts-thousands-of-jobs-amid-ai-push
[2] Nordea nedlægger 1.500 stillinger: https://finansforbundet.dk/dk/nyheder/2026/nordea-nedlaegger-1500-stillinger/
[3] AI Blamed Heavily For March Layoffs, Report Says: www.forbes.com/sites/maryroeloffs/2026/04/02/ai-blamed-heavily-for-march-job-cuts-report-says/
[4] Meta nedlægger 14.000 stillinger: https://nyheder.tv2.dk/business/2026-04-23-meta-nedlaegger-14000-stillinger
