Skip to content

Grete Folman

Lad os bryde igennem

220 unge danske faldt i Spanien, for 90 år siden. 40 procent af de ca. 550 danske, der sammen med kammerater fra 54 lande kæmpede frivilligt i de dengang berømte internationale brigader. Pasaremos betyder, lad os bryde igennem! Æret være deres minde.

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for DKP

[KOMMUNIST 11-26] At forstå den spanske borgerkrig 1936–1939 isoleret vil være ubrugeligt. Som når folk, der beskriver krigen i Gaza som noget, der startede 2. oktober for tre år siden, eller som tror at Ukraine­krigen startede med Ruslands invasion i 2022. Krige skal ses i historisk kontekst og i den aktuelle verdensudvikling.

Efter 1920 oplevede verden et økonomisk opsving i retning af, hvad den igen oplevede i ”de glade 60’ere”. Hoover udtalte i den valgtale, der gjorde ham til præsident i 1929: ”Vi er nu nærmere den endelige sejr over fattigdommen end nogensinde”… Som så ofte før og siden brugte revisionister inden for arbejderbevægelsen dette forbigående opsving til at angribe marxismen på dens teori om kriser som noget uundgåeligt under kapitalismen og om klassemodsætninger og klassekamp. Vi fik desværre ret.

Men så kom den sorte torsdag 25. oktober 1929: børskrakket i New York. En dyb og omfattende krise bredte sig til hele den kapitalistiske verden. Japan invaderede Kina, Italien invaderede Etiopien, krige overalt. Fascismen voksede frem. Dengang, som nyfascismen nu, var den forskellig fra land til land, både i form og udviklingsgrad. Fælles hørte den sammen med den kapitalistiske krise.

Økonomiske kriser

Krisen viser sit udtryk ved, at kapitalisterne mere og mere overtager statsapparatet og bruger det på en måde, så det borgerlige demokrati bliver sat ud af kraft, – statsmonopolkapitalisme. Fælles er det udtryk for finanskapitalens diktatoriske magt. Fælles er det, at fascismen kunne sejre, fordi de politikere, der ellers skulle ”værne om” demokratiet, svigtede fatalt – ligesom politikerne i dag. Det svigt skete i Spanien dengang. Det var ikke engang en ”rød regering”, der blev valgt.

Kommunisterne vandt 16 ud af 471 pladser. Alligevel gik reaktionen straks i gang med at forberede sig til at styrte regeringen med magt (banker, kirke, godsejere). Typisk, at den overklasse, der altid formaner til at respektere lov og orden, besluttede sig til at føre krig mod sit eget folk med udenlandsk hjælp (Hitlers Tyskland, Mussolinis Italien, Salazars Portugal). Her starter historien om de internationale brigader og deres solidaritet med det spanske folk.

Et lærestykke

Villy Fuglsang skrev i 1981 bogen ”Pasaramos”, som stadig er et lærestykke. Villy var kommunist, spaniensfrivillig og senere med til at opbygge den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse. Jørgen Jensen, DKP’s formand 1977-1987, skrev forordet i ”Pasaremos”, som stadig er aktuelt:

”Arbejdende menneskers stræben efter et retfærdigere, tryggere og menneskeligt rigere fællesskab har, og vil altid være rettet direkte og konkret mod de personer og den klasse, der har fordel af udbyttersystemet”. Derfor er drømmen, håbet, ideen, kampen for sociale ændringer, demokrati, frihed, fred og socialisme altid blevet mødt med magthavernes hæmningsløse modstand.

Millioner har ofret sig for arbejderklassen, for demokratiet og friheden. Kampe og aktioner er tabt og slået ned: i nogle tilfælde fordi de var startet på et uklart grundlag eller på et tidspunkt, hvor klassen ikke var enige om kampen. Men intet offer og ingen kamp var forgæves, hvis vi kommunister, ja alle fredselskende kæmpende mennesker, lærer af de dyrekøbte erfaringer og bruger dem til at skabe klarhed og samling.

Kampen for freden

Den kamp, der blev udkæmpet i Spanien mellem fascismen og demokratiet, blev tabt. Ikke fordi fascismen var stærkest. Men alene fordi det ikke lykkedes at overvinde de kunstigt skabte modsætninger, splittelsen og passiviteten i arbejderklassen, som derfor ikke fik kraft til at samle alle demokratiske og fredselskende mennesker til kamp mod fascismen.

Der er skrevet mange oplysende og værdifulde bøger om kampene i Spanien. Men Villy Fuglsangs ”Pasaremos” er et nyt og væsentligt bidrag til forståelse af den egentlige baggrund for krigen og dens klassemæssige karakter og væsen. Derfor er bogen også blevet endnu et slag fra den stålsatte klassekæmper imod krigens bagmænd og deres politiske medløbere.

Historien gentager sig ikke. Nej, men der er fælles træk fra kampene i 1920’erne og 1930’erne mod fascismen til de kampe, der i dag udkæmpes mod imperialismen for sociale ændringer, for afspænding og nedrustning og for socialisme. 

Fascismen, kapitalismens reaktionære samling mod fremskridt og socialisme, var blevet kvalt i fødslen med politiske midler, hvis de faglige organisationer og arbejderklassens partier havde forstået fascismens væsen og mål, overvundet modsætninger, skabt samling og mobiliseret masserne om det væsentlige og afgørende.

Erfaringernes vigtighed

Som det fremgår af Villy Fuglsangs bog, så var fascismen, selv da den følte sig stærk nok til at gå i åben militær aktion i Spanien, blevet knust, hvis vi havde overvundet forræderi og manglende klassemæssig forståelse.

I dag som dengang søger de økonomiske magthavere at forhindre samling om det væsentlige og afgørende hos dem, der har fælles interesse i afspænding, nedrustning og sociale omvæltninger. Midlet er fortsat historieforfalskning og antikommunisme. Imperialismen bruger sine uhyre økonomiske ressourcer til pression, had- og angstpropaganda.

Men fredens og socialismens kræfter er de stærkeste, hvis vi bruger de dyrekøbte erfaringer. Det politisk afgørende i dag er kampen for afspænding og nedrustning. Vi skal overvinde modløsheden, passiviteten og splittelsen. Vi skal omsætte angsten for og hadet til krigen til aktiv handling” slutter Jørgen Jensen.

Epilog

Var krigens ofre forgæves? Nej, kommunisterne skelner mellem to slags krige. Den krig, der for Franco og hans allierede var en reaktionær krig og en forberedelse til en verdenskrig, var for Republikken en retfærdig krig for Spaniens nationale selvstændighed, en fredens kræfters krig mod krigens kræfter. Villy citerer Lenin: ”I denne kamp i imperialismens tidsalder er kun proletariatet en virkelig demokratisk kraft”. Hørt!

 

Back To Top