Skip to content

Leder: Kravene skal der kæmpes for

BoksehandskeVi ved, at fagbevægelsen er vigtigere end nogensinde. Vi ved, at det er den organiserede arbejderklasse, der kan og skal forandre verden. Det er vores lærdom som kommunister og kæmpende mennesker. Selvom vi kan kritisere fagbevægelsen for mange ting, så kan vi ikke svigte de kampe, som vi står overfor, og som arbejder­klassen skal løfte.

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejds­marked er i gang, og fagbevægelsen skal endnu en gang vise sin berettigelse udadtil og indadtil.

Men vi er nødt til at huske på, at fagbevægelsen er dens medlemmer og dens formål. Hvis ikke medlemmerne og de lokale tillidsvalgte skal vise, at kampen er tydelig, hvem skal så? På trods af rigtigt mange ildsjæle, mange kæmpende mennesker, der ønsker at stå sammen og kæmpe for deres ret, så kommer vi ikke udenom, at fagbevægelsen er presset, medlemstilbagegang og mangel på klare politiske mål, der gavner medlemmerne. Det må ændres.

Vent ikke på toppen

OK25 kan blive en mulighed for at ændre kursen for den kriseramte fagbevægelse. Kravene om reel fremgang i indkomst, så man også kan få indhentet det massive lønefterslæb. Har topforhandlerne glemt det, så må medlemmerne minde dem om det. Kravene om mindre arbejde og mere fritid, så man kan modvirke nedslidning og stress. Har topforhandlerne glemt det, så må medlemmerne minde dem om det. Kravene om kædeansvar og reel handling imod social dumping, så det, vi så i programmer som Den Sorte Svane, kan blive fortid. Har topforhandlerne glemt det, så må medlemmerne minde dem om det.

Tilbage i 1998 havde topforhandlerne glemt medlemmernes ønske om mere fritid. Man åd to-tre dages ekstra ferie. Og sidst sov de i timen, da man stjal Store Bededag fra os. Ergo, fagbevægelsen er dens medlemmer, og de skal vise vejen.

Ingen tid til hvile

Kampen om EU’s mindsteløn er i gang. Her har fagbevægelsen stået bastant i forhold til modstanden. Der er lagt sag an, og nu har EU-Domstolen sagt, at mindstelønsdirektivet bør erklæres i strid med Lissabontraktaten. EU må ikke blande sig i lønforhold. 1-0 til den organiserede arbejderklasse.

Vi kan ikke hvile på laurbærrene. Som det er set så mange gange før, er magthaverne og kapitalen i EU ikke blege for at snige ting ind ad bagdøren. Fagbevægelsen skal kæmpe videre, og medlemmerne må vise deres styrke og vise, hvem der bestemmer. Det gør arbejderklassen, hvis den vil.

Hvad er lønfremgang, fritid og kollektive ­rettigheder, hvis vi taber kampen for freden. Igen er det den organiserede arbejderklasse, der kan vise vejen for menneskehedens sande interesser – nemlig freden. Ingen andre end vores modstandere har interesse i at sende arbejderklassen i krig. Et samlet Folketing inklusive partier, der tidligere har kaldt sig arbejderpartier, har stemt for krigsbevillinger i stedet for velfærd.

Vis vejen

Derfor er tiltag som 3F Københavns fredskonference med overskriften ”Ikke mere krig – Ikke mere oprustning” vigtigere end nogensinde. Fagbevægelsens historiske rolle som forkæmper for fred, må og skal på dagsordenen igen.

Kommunisterne står på arbejderklassens side. Kommunisterne ved, at det er den organiserede arbejderklasse, der skal skabe en lysere fremtid. Og som der står i Det Kommunistiske Manifest, så har kommunisterne: ”ingen interesser, der ikke også er hele proletariatets interesser”.

Back To Top