Leder: Olie, præstestyre og krigens logik
[KOMMUNIST 5-2026] Kun det iranske folk har ret til at udskifte deres politiske system. Oprøret var jo allerede i gang før bomberne faldt. Uanset om de lykkes i morgen eller om fem år, kan denne ret ikke gives til eller tages af nogen anden.
De modstridende udtalelser, vi dagligt hører om krigens forløb, afspejler ikke den ustabile og uforudsigelige karakter hos USA’s præsident Trump, heller ikke ‘manglen på en plan’, som forskellige mainstream-kommentatorer antyder. De afslører snarere de betydelige vanskeligheder, som USA, Israel og deres allierede står overfor, fordi de ikke har opnået blot ét af deres erklærede mål.
En ulovlig imperialistisk krig er ikke et udtryk for imperialisternes styrke, men et tegn på svaghed. Tilstanden svækker dem. Trods tusindvis af uskyldige ofre. Under visse omstændigheder kan det endda skabe ustabilitet i deres egne lande. Det åbner for, at folk kan træde frem, teste deres styrke og hævde deres rettigheder.
Stop leveringerne
Vi skal opbygge en stærk anti-krigsbevægelse i Danmark og der er ingen genvej. DKP vil fortsætte med at påvise, at årsagen til krig findes i det kapitalistiske system. Her er Danmarks involvering i oprustning og krige, det der skal bekæmpes.
”Krig er fortsættelsen af politik med andre midler”, hævdede militærteoretikeren Clausewitz. Derfor virker hverken kravet om ‘tilbagevenden til politik og diplomati’ eller appel til international ret som middel til at fjerne krig. Imperialistiske krige følger ingen regler. Alliancer falder og skifter. Der spilles på flere heste i håb om handelsmæssig gevinst. Der rejses krav om nye grænser både til lands og til vands. Alt sammen set før, op til de to forrige verdenskrige.
Skift retning
Krig er ikke en afvigelse fra kapitalistisk ‘normalitet’. Det er en forlængelse på internationalt plan for udbytning på arbejdspladsen til konkurrence mellem monopolistiske erhvervsgrupper. Af denne grund kan fredskrav ikke begrænses til, om international lov overholdes. Disse love er for længst reduceret til et stykke papir af imperialisterne, længe før Trump.
Magten til at vende retningen ligger hos arbejderklassen og dens allierede. Glimt af denne enorme magt, vi kan have, ses i de massive anti-krigsdemonstrationer mange steder i Europa, Asien og USA, ved demonstrationer, der udtrykker solidaritet med Palæstina og Cuba. Det ses i former for kamp, som den koordinerede strejke blandt havnearbejdere i 20 middelhavshavne under sloganet ”Vi vil ikke arbejde for jeres krig!”. Det ses i de værnepligtiges modige holdning, når de hæver deres stemmer både i militærlejrene og ved offentlige demonstrationer mod landes deltagelse i krige. Og ikke mindst blandt ungdommen, der har tvunget NATO-krigsseminarer til at blive aflyst på deres universiteter, eller de der har blokeret for Mærsks containere fyldt med krigsmateriel.
Mange er, med god grund, dybt bekymrede for, at amerikanske militærbaser kan blive mål for angreb og gengældelse. Det er allerede set helt legitimt i Golfstaterne. Derfor afviser vi totalt etableringen af USA-baser i Danmark.
En aktiv del af befolkningen holder skarpt øje med det nye Folketing. De blev ikke valgt til krig og oprustning, men til at varetage den manglende velfærd, miljøet og fredelig sameksistens. Befolkningens fjende er ikke andre lande, det er kapitalismen.
Når ret bliver til uret – bliver modstand en pligt!