Leder: Retten til at dræbe og blive dræbt

[KOMMUNIST 8-9 2025] Oprindeligt havde vi retten til at sige nej til at arbejde i krigsindustrien. En ret i dansk dagpengelov fra 1989. Her behandlede Folketinget den såkaldte lov om krigsmateriel. Rettigheden til at nægte var dengang en afgørende forudsætning for liberaliseringen af den danske våbenproduktion. Lovens hensigt var at lette vilkårene for danske virksomheder, der producerede krigsmateriel og gøre det lettere for dem at eksportere.

Men i 2016 blev det ikke længere muligt at sige nej til at “medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel arbejde i krigsindustrien”, hvis man ellers vil bevare retten til dagpenge. Dengang udtalte LO’s næstformand, Ejner K. Holst, at fagbevægelsen var gået med til at fjerne rettigheden, fordi den sjældent var blevet brugt. Vi kan spørge os selv – hvorfor fjerne en ret, hvis den alligevel sjældent blev brugt? 

– Fordi den nok aldrig ville blive fjernet i krigstid. Nu står vi så overfor en enorm oprustning i Danmark med udvidet værnepligt og jobannoncer, der bugner af arbejde i krigsindustrien. Stadigvæk ser vi de socialdemokratiske ledere i fagbevægelsen juble over nye arbejdspladser, især under Metal. Det burde være moralsk kvalmende at sidde i en A-kasse og presse sit medlem til at søge disse jobs, der går ud på at dræbe kollegaer i andre lande.

Krig er profit

Dansk industri så langt fremad, da de satsede på en krigsvækst. De ønskede ikke forhindring i at skaffe arbejdskraft i krigstid. Hvor stiller det toppen af fagbevægelsen og de politiske partier, der stemte loven igennem? Var de dumme, naive eller direkte i krigsindustriens lomme? Vælg selv. 

Sagen er, at krige skabes. Med EU’s samlede militærudgifter på 370 milliarder i 2024 og globale militærudgifter på 2.718 milliarder dollars samme år er der brug for krige, ellers ville det jo være spildt produktion. Hvor stiller det den arbejdsløse og den unge værnepligtige? Hvor er deres valgmuligheder for at ”gøre en forskel” i forhold til humanitære uddannelser, jobmuligheder og forskning? 

Gå i krig mod krigen

Med de sidste topmøder i Alaska og Washington har vi endnu til gode at se diplomatiet i arbejdstøjet. 

Krigsindustrien har meldt sig. Vi kender EU’s holdning. Mange lande ser det nu som en forpligtelse at opruste. Med små ulmende konflikter som i Kashmir mellem Indien, Pakistan og Kina eller grænsen mellem Cambodia og Thailand er der uopdyrkede markeder til stigende våbensalg. Våbenmessen i Ballerup med udstillede israelske varer siger alt.

Kun befolkningerne kan ændre deres egen fremtid. Folketingets flertal gør det ikke. Vi må fortsat bekæmpe krigens væsen. Kræv velfærd og socialisme. Vis sammenhængene. DKP siger: Vi vil ikke dø for jeres profit!