Loven gælder for alle, bare ikke kommunerne

Af Lilli Rodeck

[KOMMUNIST nr. 10-2024] “Ifølge servicelovens § 4 skal kommuner sørge for, at der er de nødvendige tilbud”. Det betyder, at kommunerne skal tilbyde de svageste i vores samfund det tilbud, der vil sikre borgeren et værdigt liv. Som det er nu, har flere kommuner ventelister, selvom det er forbudt.

Mange står flere år på en venteliste, og flere kommer på år efter år. I Københavns kommune stod i 2023 193 borgere på en sådan venteliste.

Grunden til at ventelisten eksisterer, er økonomi, selvom den forklaring ikke er en lovlig undskyldning. Socialborgmester Karina Vestergaard Madsen (EL) er vidende om problemet og ved, at loven kræver, at hvis ikke man selv har tilbuddene, skal der købes pladser i andre kommuner. Men borgmesteren giver udtryk for, at man ikke køber pladser andre steder, da de er dyre.

For at løse problemet afsætter kommunen 50 millioner de næste 4 år. Men det rækker ikke. Imens kan nogle af de svageste nå at dø, før de får den hjælp, de har behov for.

Herberg og forsorgshjem afhjælper de værste problemer, hvad angår bolig. Men der sidder så nogle og rådner op på ventelisten. Er man afhængig af en kørestol, kan man risikere ikke at komme uden for i månedsvis.

Også mange børnefamilier, som har brug for et tilbud til et barn, risikerer at stå på venteliste mere end et halvt år. Imens kan forældrene se deres barn få det dårligere.

I psykiatrien er udsigten til at komme i behandling, selvom man har brug for en akut tid, ringe. Der er også venteliste til de nødvendige tilbud.

Dette brud på loven kan fortsætte år ud og år ind, fordi disse vores svageste medborgere ikke råber op. De dukker nakken og venter. Kun de børn, som har ressourcestærke forældre, opnår at få de nødvendige tilbud uden venteliste.

Det kan ikke være rigtigt, at et land, som er stolt af sin lovgivning om “ligeret for loven”, lader kommunerne bryde loven. Det kan heller ikke være rigtigt, at kun de “højtråbende” får den hjælp, de har brug for.