Melodien der blev væk

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST 6-7 2026] Da Carl Frode Tillers roman ”Arbejderhjerte 1” udkom i 2024, stod det klart, at der måtte komme en efterfølger, alene ud fra 1-tallet i titlen, men også fordi en væsentlig hændelse kun var antydet ved bogens slutning. Nu er nummer 2 da også udkommet, og her får man, blandt meget andet, en forklaring på, hvad den famøse hændelse gik ud på.

”Meget andet” står for at romanen, ligesom sin forgænger, er en norsk samtidsfortælling om tiden fra 1970’erne til 2025, hvor hvert årti blev anderledes end det foregående. Verden holdt op med at være delt i to, ideologierne opløstes, amerikaniseringen øgedes, anglicismerne skabte råd i sproget, velfærdssamfundet blev undergravet og butikkerne gik over til at holde åbent til langt ud på aftenen.

Det er den verden jeg-fortælleren, Trond, skal finde ud af at navigere rundt i, og det har han ikke så nemt ved. I forvejen er han belastet af at have foretaget en klasserejse fra arbejderdreng til akademiker, en rejse, hvor han har bestræbt sig på at fremstå som en anden end den han er, for ikke at blive afsløret som én, der har sneget sig ind, hvor han ikke hører til.

Udadtil er det gået fint. Han er blevet gymnasielærer og sagsbehandler i udlændingestyrelsen og desuden kulturskribent, og sammen med sin kone Therese har han døtrene Helga og Astrid. 

Indadtil ser det dog noget anderledes ud. Han føler mere og mere, at han er havnet i et ingenmandsland og helt har tabt melodien. Generationskløften mellem ham og hans elever er blevet så dyb, at han ikke kan skræve over den. De taler ikke mere samme sprog, og det udarter til en konflikt, der fører til hans afskedigelse. Det samme sker med sagsbehandlerjobbet, og det fremmer ikke just sagen, at han er begyndt at berolige sit kaotiske indre med alkohol.

Det går selvsagt også ud over familielivet, der i forvejen er belastet af, at Helga udvikler en psykisk sygdom. Midtvejs i livet må han erkende, at hans hjerte ikke har nogen at slå i takt med, efter at han har brudt med den klasse, som han er vokset op i til fordel for en middelklasse, som han i store træk kun har foragt til overs for, hvad hans svigerforældre er et grelt eksempel på. I skildringen af dem bliver der ikke sparet på ironien.

Når det heldigvis ender med, at Trond trods alt finder melodien igen, skyldes det trist nok et dødsfald. Hans far, savværksarbejderen og kommunisten, får et hjerteanfald og kommer på hospitalet, og her begynder hans og Tronds hjerter at slå i takt, da Trond indser, at hans hjerte i bund og grund er et arbejderhjerte.

Romanen, hvor nutid og fortid blandes ukronologisk, men gnidningsløst, er skrevet med et knivskarpt sanfundsblik og stor psykologisk indsigt og med både humor og alvor. Konklusionen er kort sammenfattet, at selv om meget har forandret sig i disse år, er der stadig brug for klassekampen i et samfund, hvor de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere.

Carl Frode Tiller: Arbejderhjerte 2. Oversat af Sara Koch. Gutkind. 424 sider. 300 kroner