Midt i en brydningstid – ud med forskningsbaseret viden?

[KOMMUNIST 12-2025] Efter 25 år med analyser af uddannelsessystemet lukker Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 1. juli 2026. Det følger af finansloven for 2026. 

80 medarbejderne fyres efter at være flyttet med deres arbejdsplads til Holbæk. Det er en personlig bekymring. Dertil skal føjes en samfundsmæssig bekymring: ”Vi frygter, at uddannelsespolitikken fremover i højere grad bliver baseret på mavefornemmelser i stedet for solid evidens. EVA har samlet viden i 25 år, og den viden risikerer vi nu går tabt midt i en tid med reformer, der vender op og ned på uddannelseslandskabet”, lyder det fra medarbejdersiden i Akademikerbladet.

Mavefornemmelser?

Begge bekymringer skal tages alvorligt. Akademikernes fagforbund må tage hånd om sine medlemmer. Befolkningen må tage hånd om at sikre uafhængig forskning.

Tesfayes kreative destruktion af ungdomsuddannelserne må og skal følges af forskning. Skønt Tesfayes mavefornemmelse kan tænkes at være nok så fin, udgør den jo ikke et stabilt kompas, der sætter retningen for dansk uddannelsespolitik. 

Her i bladet har vi tidligere peget på, at linjedelingen mellem såkaldt boglige og praktiske elever bryder med en lang socialdemokratisk tradition (Knud Heinesen, Ritt Bjerregaard fx) for at opbygge en 12-årig enhedsskole. I dag aner vi intet om, hvorvidt oprettelsen af EPX (praktisk ungdomsuddannelse) pegende i retning af faglige erhvervsuddannelser og professionsuddannelser faktisk vil indfri de noget vage forestillinger, ideen bygger på. Det arbejdende menneske er som bekendt også et tænkende væsen, og det kunne jo forekomme, at elever og deres forældre vil noget andet end ministeriet. 

Kloge hjerner og kloge hænder er ikke med nødvendighed hinandens modsætning. Det har vi i hvert fald rigeligt med belæg for i forskning, fagforeninger og socialistiske partier. 

Når Tesfaye hævder, at der er tale om uddannelsessnobberi hos elever og forældre ift. gymnasiet, holder det ikke vand. Påstanden tjener alene som et ynkeligt figenblad, der skal dække over en benhård styring af ungdomsuddannelserne. Væk er ideen om at bryde den negative sociale arv! Sandheder kommer og går – politikeres konjunkturbestemte selvsikkerhed består (Steen Beck). 

Tesfaye er og har været en retorisk tryllekunstner, som desværre har glemt de socialdemokratiske ­idealer. Dengang kæmpede man for at ændre forholdene. Nu skal skomageren blive ved sin læst, mens middelklassens unge kan se frem til samfundets magtfulde stillinger. Sat på formel: mavefornemmelser + retorisk tryllekunst = cementering af den herskende klasses uddannelsesmonopol. 

Det kan næppe være so­cial­demokratisk politik, og vi kan måske se frem til et dementi fra Tesfayes side, om vi skulle have misforstået et eller andet.

Kan EVA erstattes?

Men den begejstring, medarbejdersiden udtrykker for EVA, er ikke delt af alle. Både lærere, der savnede EVA ifm. inklusionsloven, og pædagoger, der heller ikke så EVA som frontløber for en revideret pædagoguddannelse, har ytret deres berettigede kritik. De har snarere haft indtrykket af, at EVA handlede som skiftende regeringers forlængede arm. En instans, der skulle levere forskning, der passede i politikernes kram. 

Alternative muligheder findes i rigelige mængder. VIVE (Viden til udvikling af velfærdssamfundet og den offentlige sektor) bedriver forskning, flere universiteter gør det, og der findes endda et institut på Aarhus Universitet, der har forskning i pædagogik og uddannelse som sin hovedopgave. 

Når EVA nedlægges, lægges uddannelsesforskning ikke i graven. Den vil eksistere uafhængigt af regeringer og skiftende flertal i folketinget.

NRJ