
Mild dom for asbestsvindel
[KOMMUNIST 3-26] En sag om asbestsvindel på en byggeplads i Aalborg vakte opsigt over det meste af landet i 2025.
En skandale som også var omtalt i bladet KOMMUNIST, da det kom frem at en byggerådgiver havde forfalsket asbestprøver ved et renoveringsarbejde på en tobaksfabrik i centrum af byen, og demed havde udsat 200 håndværkere for asbest fare.
Klager over mild dom
Nu er manden, der udførte svindlen blevet idømt 30 dages betinget fængsel, og det er alt for lidt og en direkte hån, mener Henrik W. Petersen, der er formand for Blik og Rørarbejderforbundet, som har fulgt sagen tæt.
Når man bevidst har fusket med asbestprøver og udsat de mange bygningsarbejdere for fare, er dommen alt for mild, og derfor forventes det, at sagen ankes, så vi får prøvet denne afgørelse.
Har der været snydt før?
Formand for Blik og Rør i Kreds Nord- og Midtjylland, Thomas Christensen, bakker op om kritikken. Dommen er alt for mild, ikke mindst set i lyset af at byggeledelsen har svindlet bevidst.
Mange frygter, hvad der reelt er foregået på byggepladsen, inden denne svindel blev opdaget. For har der så også været snydt med de tidligere prøver, som blev taget.
/PeJu
