Ny ekstremt højreorienteret og religiøst fundamentalistisk regering i Israel

Af Elin Søborg

[KOMMUNIST nr. 2-2023] Efter valget den 1. november 2022, hvor en højreorienteret koalition med Netanyahus Likud parti i spidsen fik flertallet i parlamentet, lykkedes det den 28. december for Netanyahu at præsentere den ny regering, der trådte til 2. januar 2023.

Den betegnes som den mest højreorienterede regering i landets historie og består foruden Likud af 5 små ekstremt højreorienterede og religiøst fundamentalistiske partier. Det er første gang, at Netanyahu, der er den længst siddende premierminister i Israel, har dannet regering med religiøse partier, og det har været nødvendigt med lovændringer for at legitimere 3 af ministrene, blandt andet Sundheds- og Indenrigsminister Aryeh Deri, der er dømt for skattesvindel, og ministeren for National Sikkerhed, der er dømt for racisme.

Netanyahu selv har en række korruptionsanklager, nogle helt tilbage fra 2019, men endnu ikke afgjort, hængende over hovedet.

Regeringsgrundlaget

En vigtig del af regeringsgrundlaget er, at ”det jødiske folk har en eksklusiv og ubestridelig ret til alle landområder i Israel, inklusive Øst­jerusalem og Vestbredden”, så bosættelserne skal udvides.

Der vil komme ny lovgivning, der diskriminerer ikke-jødiske mindretal. Og der er allerede lavet udkast til lovforslag, der vil give parlamentet mulighed for at tilsidesætte afgørelser i Højesteret og give politikerne mere indflydelse på udvælgelsen af dommere. Flere af de planlagte lovændringer vil særligt udvide beføjelserne for Ben-Gvir som Minister for National Sikkerhed og dermed politiet.

Fordeling af poster i koalitionen

Den ny regering er på 30 ministre, heraf 5 kvinder. Den forrige regering var på 27 ministre, hvoraf de 9 var kvinder. Likud har 17 ministerposter, herunder Premierministeren, Udenrigsminister Eli Cohen, Forsvarsminister Yoav Gallant og Justitsminister Yariv Levin.

Partiet Shas’ leder Aryeh Deri bliver Sundheds- og Indenrigsminister, og partiet får derudover posterne som Velfærdsminister og Religionsminister.

Bezalel Smotrich, leder af Religiøs Zionisme, bliver Finansminister og minister i Forsvarsministeriet, ikke Forsvarsminister, med ansvar for det civile på Vestbredden, det vil sige minister for bosættelserne og med ansvaret for planlægningen på Vestbredden. Derudover får partiet 2 mindre poster.

Det ultra ortodokse parti Forenet Torajødedom får 2 mindre ministerposter. Det radikale højrefløjsparti Jødisk Magts (Otzma Yehudit) leder Itamar Ben-Gvir bliver minister for National Sikkerhed, hvilket er en udvidelse af Ministeriet for Offentlig Sikkerhed, og er nu også øverste ansvarlige for politiet, inkluderet grænsepoliti og den enhed, der opererer på Vestbredden. Ben-Gvir har allerede markeret sig med et kontroversielt nytårsbesøg ved Al Aksa Moskeen i Jerusalem. Partiet får derforuden 2 ministerposter, herunder posten som Minister for Udvikling af Negev og Galilæa.

Endelig får partiet Moam’s leder Avi Maoz posten som Minister ved Premierministerens kontor med ansvar for jødisk national identitet.

Stærke reaktioner

Allerede kort efter valget var der omfattende demonstrationer i Tel Aviv mod den stærke højredrejning, og de er taget yderligere til efter regeringens tiltræden. Under præsentationen af regeringen i parlamentet, var der højlydte protester, som Netanyahu forsøgte at imødegå ved at koge intentionerne ned til ”at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og at udvikle fredscirklen med de arabiske stater med det mål at gøre en ende på den israelsk-arabiske konflikt”.

Men også flere arabiske lande har reageret på den kraftige højredrejning og har i FN’s generalforsamling fået en vedtagelse igennem om, at Israel skal gøres ansvarlig for sine ulovlige bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem, en vedtagelse der viser landenes holdning, men som nok desværre har lige så meget praktisk betydning som den årlige fordømmelse af USA’s blokade af Cuba. Og flere arabiske lande støtter stadigvæk oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Hvad mener bosætterne og palæstinenserne

Volden er taget til i Hebron på Vestbredden siden valget, der har styrket den hårde kerne af ultra nationalister blandt bosætterne, og de vejrer nu yderligere morgenluft. PLO, derimod, mener ikke, at en hårdere linje fra regeringen ændrer så meget. 2022 har været det voldeligste år mellem Israel og Palæstina siden 2015 med over 150 palæstinensere og 31 israelere dræbt, og for nuværende godt 600.000 bosættere i Østjerusalem og på Vestbredden.

Mere end nogensinde er det vigtigt, at den internationale solidaritet med palæstinenserne styrkes og at der lægges pres på Israel for at efterleve de utallige FN-resolutioner om oprettelsen af en palæstinensisk stat og rettigheder for palæstinensiske flygtninge. Lad det være et af vore mål for 2023.