
Ny overenskomst for 3.000 byggefolk på plads
[KOMMUNIST 3-26] Dansk Håndværk og 3F’s byggegruppe har indgået en ny overenskomst, der blandt andet skal forbedre balancen mellem arbejdsliv og fritid og styrke det organiserede arbejdsmarked.
Nye standarder
Med den nye overenskomst sættes der nye standarder for bygge- og anlægsbranchen.
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus Von Elling mener, at overenskomsten er et resultat af konstruktive forhandlinger, der afspejler branchens behov for at følge med tiden.
Følger generel lønudvikling
Økonomien i aftalen følger lønudviklingen på resten af arbejdsmarkedet. Der bliver en stigning i mindstebetalingen på 10,75 i timen over de næste tre år, hvilket skulle betyde et lønløft til alle ansatte under overenskomsten.
Arbejds- og familieliv
Den nye overenskomst tager også et skridt mod øget balance mellem familieliv og arbejdsliv med forbedrede regler for barnets 3. sygedag og indførelse af omsorgsdage for bedsteforældre.
Aftalen skal også give både tillids- og miljørepræsentanter ret til den fornødne tid til at varetage deres hverv. Aftalen sættes til afstemning i løbet af foråret.
/PeJu
