Nye ældre, nye behov
Af John Christoffersen
I år er det 38 år siden, at 18 seniorer flyttede ind i Midgården i Mjølnerparken i København. Midgården var det første bofællesskab i et alment boligbyggeri. Nu er det to år siden, at samme seniorbofælleskab blev offer for den såkaldte ghettolov, og beboerne blev tvangsflyttet og spredt ud i hver deres bolig i København.
I de 38 år, der er gået, er der bygget og etableret flere seniorbofælleskaber både i København og i andre kommuner rundt om i Danmark. Enkelte nye er på vej. Antallet af seniorbofælleskaber opfylder langt fra behovet.
Der tales meget om ensomhed mellem ældre, her er seniorbofælleskaber den ideelle medicin for mange seniorer. Seniorbofællesskaber er en social boform, der kombinerer privatliv og fællesskab. I et seniorbofællesskab bor man sammen med andre, men kan stadig være sig selv.
Fællesskab
Hvis man flytter i seniorbofællesskab, skal man være villig til at deltage aktivt i de fællesskaber og aktiviteter, der er i afdelingen. Derudover skal man være selvhjulpen i egen bolig, evt. med hjælp fra hjemmeplejen.
I forhold til antallet af seniorer er Københavns Kommune bagefter i forhold til andre kommuner. En del af problemet for alment byggeri og hermed seniorbofælleskaber, er byggeloftet. Det er simpelthen for dyrt at bygge nyt, og der, hvor man alligevel formår det, er boligerne meget dyre.
Et andet problem er de lange byggetider. Et eksempel er, at et seniorbofælleskab, der fik tildelt grundkapital og fik lovet indflytning i 2015, først blev klar til indflytning i 2020.
Et seniorbofælleskab som forventes færdigt på Fyrbødervej i NordVest København forventes klar til indflytning i juni 2026, Det var planlagt til, at beboerne fra Midgården i 2023 kunne flytte direkte over i det, men efter 3 til 4 år har kun få af de tidligere beboere overskud til at flytte en gang til.
Går for langsomt
I Roskilde og Ballerup har de en afdeling i deres kommune, hvor man tager hånd om udviklingen af nye fællesskaber. En ting som politikerne bør efterleve også i København. Men desværre møder det modstand først og fremmest fra de borgerlige partier.
Københavns borgerrepræsentation har besluttet at bygge 100 almene boliger om året til bofællesskaber. En kvote, som langt fra er opfyldt.
Problemet for København er, at de få ledige grunde, der kan bygges på, er for dyre. Derfor er det nødvendigt, at kommunen og boligselskaberne tænker nyt. DKP foreslår, at der kan etableres bofælleskaber i eksisterende byggerier. Der står over 1 million kvm ledige erhvervslokaler tomme i byen, som sagtens kunne bygges om.
Livgivende gevinst
Seniorbofælleskaber er en gevinst både for dem, der bor der, og for samfundet. Det er en kendsgerning, at det at være en del af et fællesskab er livgivende. I et bofællesskab betyder man noget for sine bofæller, man plejer ikke hinanden, man passer på hinanden og hjælper hinanden efter evne.
Ikke mindst Midgården i Mjølnerparken var også et eksempel på værdier for en boligafdeling, hvor der er et seniorbofælleskab. Midgårdens beboere stod for stort set alle fællesarrangementer i Mjølnerparken fra julearrangementer, fastelavn og festligheder for at fejre bebyggelsens unge, der havde gennemført en uddannelse. Ghettoloven ødelagde dette, et vigtigt bindeled mellem børnene, de unge og så de ældre.
DKP vil ophæve ghettoloven. – Løfte folkepensionens grundbeløb. – Gøre det nemt og økonomisk attraktivt at flytte i forskellige former for ældrebolig, så store lejligheder og huse frigives til børnefamilier. – Alle pensionister skal oplyses om tilskud, de er berettigede til fra kommunen. – Hjælp til husholdning og hjælpemidler skal være en service. – Smagfuld og næringsrig mad på plejehjem og madudbringning. – Mimrekortet skal genindføres og gælde alle zoner. – Plejehjem skal have den nødvendige økonomi og personale til at drive et nutidigt og trygt sidste hjem, der passer til ens behov. – Den kommunale hjemmepleje skal opgraderes, så det bliver et stabilt og trygt personale, der kommer i ens hjem. – Grundig rengøring.
Alderdom skal ikke være en straf til evig bekymring, det skal være en værdig tak for indsatsen fra resten af samfundet. Bryd budgetloven – ta’ fra krigsbudgettet.