Prøv noget nyt: giv freden en chance!

Mediernes dækning af krigen i Ukraine har været og er fortsat en uansvarlig krigsjournalistik. Ensidigt i Ukraines favør og immun over for andre tanker. Fredsjournalistik er det absolut modsatte, nemlig at påtage sig ansvaret for at give freden en chance.  

Fred og diplomati har ikke opnået mange spaltemillimeter. Derimod er vi tæppebombet med krigstrommer igen og igen. Lad os i fire punkter gå til biddet:

Krigens logik

I krigsjournalistikken er det første punkt det krigs- og voldsorienterede. Krigsarenaen beskrives som bestående af to parter, et mål (sejr) og krig til sidste ukrainer. Journalistikken opererer med en opdeling mellem ”dem” og ”os” med øje for, hvem der vinder overhånd i krigen. Den anden er ikke et menneske. Interessen er de synlige følger af volden (døde, sårede og materielle skader). 

Det andet punkt er propagandaorienteret med afsløring af de andres usandheder og støtte til vores egne usandheder og direkte løgne. 

Det tredje punkt er eliteorienteret. Det fokuserer på vores lidelser, og at soldaterne udgør eliten, og medier optræder som mikrofonholdere for eliten. Modstanderen males i negative farver, og fred er alene mulig på slagmarken. 

Det fjerde punkt er sejrsorienteret. Fred sættes lig med sejr og våbenstilstand. Fredsinitiativer nævnes ikke, så længe det ikke er afgjort, hvem der vinder.

Fredens logik

Vender vi kikkerten mod fredsjournalistik, ser billedet helt anderledes ud: Det første punkt er freds- og konfliktorienteret. Konflikten undersøges for x parter, y mål og z genstande. Konflikter gøres gennemskuelige, og konflikter/krige betragtes som problemet. Ikke længere dem mod os, men at alle parter skal høres. Alle sider i konflikten betragtes som mennesker. Sigtet er præventivt, dvs. at forhindre krig og vold. Fokus er på de usynlige virkninger af vold (traumer, strukturelle og kulturelle skader). 

Det andet punkt drejer sig om sandhedsorientering. Usandheder afsløres, uanset hvem der har ansvaret. Alle forsøg på at lægge røgslør ud afdækkes. 

Det tredje punkt er menneskeorienteret. Fokus på enhver lidelse: kvinders, ældres og børns i Ukraine og Rusland. Alle, der begår uretfærdigheder, nævnes, og fredstendenserne i den russiske og ukrainske befolkning fremhæves. 

Det fjerde punkt er at være løsningsorienteret. Fred sættes lig med frihed fra vold og kreativitet (nye synsvinkler). Fredsinitiativer omtales grundigt, også for at undgå, at krige udvides. Struktur og kultur er væsentlige faktorer for at skabe et fredeligt samfund. Efterkrigsfasen følges med henblik på at løse konflikter, genopbygning og forsoning.

Det foregående er stærkt inspireret af den verdensberømte norske fredsforsker Johan Galtung (1930-2024).

NRJ