Skolen i EU
Af Niels Rosendal Jensen
[KOMMUNIST nr. 10-2024] Her i landet er antallet af ansøgere til læreruddannelsen faldet. Skolerne beskæftiger derfor flere og flere uuddannede – højt sat en tredjedel. Det skyldes bl.a. færre optagne og en hel del svingsdørslærere, altså uddannede lærere, der kun bliver i faget et par år.
Når vi for en gangs skyld interesserer os for, hvad der foregår bort fra egen navle, kan vi se samme mønster.
Da millioner af børn vendte tilbage til skole i august i EU, mødte de op i et lærerløst klasseværelse.
Ifølge Europa-Kommissionen står næsten alle EU-medlemsstater over for betydelig lærermangel, og tusindvis af stillinger forbliver ubesatte, især for STEM (naturfag) og sprogfag.
Skoler i økonomisk dårligt stillede områder (dvs. hvor de velstillede er gået til privatskoler) har stadig sværere ved at tiltrække og fastholde kvalificeret personale, hvilket forværrer de sociale og økonomiske udfordringer, som samfundene allerede står over for. Med næsten 40 % af Europas lærerarbejdsstyrke på 50 år eller ældre forventes problemet kun at blive værre.
Manglen afslører, at undervisning er blevet et ganske elendigt erhverv. Lønningerne er relativt lave sammenlignet med andre lønarbejdere med lignende uddannelsesniveauer og har ikke fulgt med inflationen, hvilket har fået reallønnen til at falde i de senere år. Den stramme regulering af uddannelsessystemerne i Europa begrænser muligheden for en attraktiv karriere- og lønudvikling, hvilket gør det sværere for skolerne at konkurrere med andre arbejdsgivere.
Samtidig forventes det, at lærerne i kraft af stadigt flere administrative opgaver har endnu mindre tid i klasseværelset. Endda mere skadeligt for deres motivation til at blive i jobbet er, at selvom lærere har en afgørende samfundsvigtig opgave, er deres status lav. Mindre end hver femte lærer mener, at deres arbejde værdsættes af samfundet. Det er et paradoks, som ikke kan fikses her og nu.
Det er næppe chokerende læsning. I ”Det kommunistiske Manifest” pegede Marx og Engels på, at borgerskabet tog helgenglorien fra alle de erhverv, som man tidligere betragtede med ærefrygt; til disse hører også lærerstanden.
Også lærerne blev til lønarbejdere. Inden da havde lærerne status som de kyndige og indsigtsfulde i landsbyen: den uddannede bonde, der skulle undervise bøndernes børn i læsning, skrivning, regning og katekismus. Med mindre og mindre metodefrihed fik lærere status som lønarbejdere, dvs. almindeligvis som middelklasse, men berøvet deres særlige status og overhalet af forældre med akademisk uddannelse.
Kort sagt: lærerne kan godt begynde at træne sangstemmen og istemme ”Sådan er kapitalismen”.
Anton Koninckx
Til ingens overraskelse er lærermangel almindeligvis forbundet med et fald i både lærernes trivsel og elevernes præstationer, hvilket skaber en ond cirkel, da lærere har sværere ved at være opmærksomme på elever, der har brug for det.
For at bekæmpe problemet har skoler i hele Europa fundet nogle ganske innovative løsninger. I f.eks. Irland og Rumænien deles lærere til efterspurgte fag mellem skolerne, mens pædagoger i Belgien eksperimenterer med langdistanceklasser og forudindspillede forelæsninger. Lærerfagforeninger og skoleforbund advarer dog om, at der er behov for en mere dybtgående nytænkning for at få faget til at genvinde sin glans.