Skolevægring presser kommunernes økonomi
Henrik Hald er kandidat på Velfærdslisten i Randers
Flere kommuner melder om markante stigninger i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste, særligt i familier med børn, der lider af skolevægring eller psykiske vanskeligheder. Tallene peger på en udvikling, hvor forældre i stigende grad må træde ud af arbejdsmarkedet for at støtte deres børn i hverdagen.
Tabt arbejdsfortjeneste er en kompensationsordning, hvor forældre kan få dækket den indkomst, de mister, når de må gå ned i tid eller helt forlade arbejdet for at passe et barn med særlige behov. Ordningen er tænkt som et sikkerhedsnet, men de stigende udgifter udfordrer økonomien i mange kommuner.
Mange års fejlslået inklusionsstrategi i folkeskolen, hvor politikere i en årrække primært har brugt inklusionen som en spareøvelse til fastlæggelsen af de kommunale budgetter, har den direkte konsekvens været, at udgifterne i tabt arbejdsfortjeneste er eksploderet i landets kommuner. Alene i Københavns Kommune er udgifterne steget fra 197 mio. kr. i 2022 til 290 mio. kr. i 2024. Altså en stigning på 93 mio. kr. på 2 år.
Pres på folkeskolen
En væsentlig del af forklaringen skal findes i et voksende problem med skolevægring.
Stadig flere børn og unge oplever angst, mistrivsel eller diagnoser, der gør det svært at gå i skole. Når børnene ikke kan indgå i et almindeligt undervisningstilbud, overlades ansvaret ofte til forældrene – og det medfører behov for kompensation.
Udviklingen afspejler både et stigende pres på folkeskolen og manglende specialiserede tilbud. Samtidig viser det, hvor sårbart systemet er, når støttefunktioner og forebyggende indsatser ikke prioriteres politisk og skæres ned i forbindelse med de årlige kommunale budgetlægninger.
Alle bliver tabere – både børn, forældre og de ansatte i landets forskellige skoletilbud. Samtidig med, at det stigende udgiftsniveau udhuler andre velfærdsområder.
Kommunerne står dermed i et dilemma: På den ene side er der et lovbestemt ansvar for at støtte familierne, på den anden side truer de stigende udgifter med at skubbe budgetterne ud af balance.
Forebyggelse
Al forskning peger på, at politisk prioritering af tidlig forebyggende indsats, bedre samarbejde mellem skole, PPR og familieafdeling – og flere fleksible skoletilbud, kan forebygge, at børn helt falder ud af undervisningen og dermed nedbringe de eksplosivt voksende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
Men desværre ser man ikke denne prioritering vægtet særlig højt, når kommunerne – typisk med et Socialdemokratisk / Venstre flertal – fastsætter de årlige budgetter.
De to partier bærer hovedansvaret for en fuldstændig fejlslået inklusionsstrategi, hvor man har flyttet midler fra det specialiserede socialområde og over i almenskolen i drømmen om, at børn med diverse udfordringer kan rummes indenfor rammerne af en i forvejen økonomisk udsultet folkeskole. Dette til trods for at fagforeninger, pårørendeorganisationer og interesseorganisationer gentagne gange gennem årene har advaret om, at konsekvenserne vil blive fatale.
Man må håbe på, at det forestående kommunalvalg bliver startskuddet til en ændring af denne udvikling. Et valg, hvor nye politiske flertal vil se på området med nye øjne, og hvor langsigtede investeringer i vores specialiserede socialområde danner rammen for et nyt fundament til glæde for børn, forældre samt ansatte. Denne løsning vil nedbringe det kommunale udgiftsniveau til eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste.
Der er brug for ansvarlige politikere i landets kommunalbestyrelser, der kan og vil ændre en uansvarlig skolepolitisk!