Sproget som magtmiddel

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST 6-7 2026] Vi plejer her at omtale nyudgivelser, men der findes værker, der har en større varigheds­værdi end andre, og som mange år efter udgivelsen viser sig at blive højaktuelle og derfor fortjener at blive at blive gjort opmærksom på. Det gælder fx Victor Klemperers ”LTI” med undertitlen ”Det Tredje Riges sprog. En filologs notesbog”, der udkom i 1947 i den sovjetiske besættelses­zone i Tyskland og i Danmark i 2010.

Victor Klemperer (1881–1960) var professor i romansk filologi ved Technische Hoch­schule i Dresden, men blev som jøde afskediget i 1933 og derefter udskrevet til tvangsarbejde på forskellige fabrikker. Han undgik at komme i koncentrationslejr, fordi han levede i det, nazisterne kaldte et blandingsægteskab, altså var gift med en arier. I 1940 blev ægteparret frataget deres hus og boede derefter i såkaldte jødehuse under trange forhold. 

I februar 1945 blev det besluttet, at de sidste jøder i Dresden skulle deporteres til kz-lejre, men umiddelbart før det blev iværksat, kom luftangrebet, der lagde det meste af byen i ruiner. Klemperer og hans kone overlevede mirakuløst og under et påtaget navn blandede de sig med de øvrige flygtninge. Ved gode venners hjælp klarede de sig igennem de sidste måneder af krigen og kunne derpå vende tilbage til Dresden. Her meldte de sig begge ind KPD og engagerede sig i opbygningen af DDR, og Klemperer blev i 1946 leder af Volkshochschule Dresden.

Både tidligere og i de 12 år nazisterne var ved magten, havde Klemperer skrevet dagbog, og det var herfra han hentede stoffet om nazisternes misbrug af sproget. Han beskriver grundigt, hvordan sproget blev brugt til at manipulere befolkningens tankegang og opfattelse af virkeligheden med. Hitlers taler var fulde af nyopfundne ord og omskrivninger, og Goebbels var en sand mester ud i den slags sprogkunst.

Sproget blev grundlæg­gende mere primitivt og afstumpet, løgne blev kamufleret med omskrivninger, positive ord blev negative og omvendt. Mennesker blev tingsliggjort, intetsigende talsuperlativer som total, utallig, evig og aldrig før set i historien blev brugt i tide og utide, og der opstod en hel mani med forkortelser. Selv tegnsætningen blev påvirket med færre udråbstegn, politikernes sprog bestod jo mestendels af udråb, anførselstegn blev brugt som udtryk for ironi som i ”røde sejre”, og selv religiøse vendinger gjorde man brug af som i Det Stortyske Riges opstandelse.

Dette sprog blev automatisk overført til folkesproget i den grad, at selv ofrene for det brugte det. Dette blads årvågne læsere har sikkert forlængst opfattet, hvad der gør Klemperers bog så aktuel i dag. Nemlig Trumps og hans fællers sprog, der til forveksling ligner det nazistiske. Bare som eksempel: overforbruget af ord som storslået, fantastisk, den totale og fuldstændige sejr, for ikke at tale om udsagn som ”En hel civilisation skal dø i aften og vil aldrig vende tilbage”. 

Den slags smitter jo, og frøene fra det er begyndt at spire blandt visse hjemlige politikere. Alene et ord som Ghetto­pakken om loven fra 2018 viser det. Her er jøden Jakob blot blevet udskifter med muslimen Mustafa.

Klemperer beskriver levende og med både ironi og selvironi denne sprogforbistrings indflydelse, samtidig med at læseren får et ikke så kendt indtryk af, hvordan dagliglivet formede sig for en ”privilegeret” jøde under nazismen. Oversætteren har forsynet bogen med en informativ efterskrift samt noter og ordforklaringer, så man behøver ikke at være særlig sprogkyndig for at læse dette enestående værk.

Victor Klemperer: LTI. Det Tredje Riges Sprog. Oversat af Henning Vangsgaard. Tekst og tale. 396 sider. 

Kan lånes på biblioteket