Skip to content
arbejdspligt
37 timers arbejde for 6.553 kroner før skat er social dumping fra statens side.

Statsautoriseret slaveri

Tirsdag d. 17. december vedtog et flertal i Folketinget den nye lov om arbejdspligt. Den rammer en stor gruppe, især ikke-vestlige indvandrere, der er på kontanthjælp.

Dette er en del af den reform, der skal ændre kontanthjælpssystemet radikalt fra den 1. juli 2025. Hvis ikke arbejdspligten opfyldes, kan der skæres i ydelsen. Det er reelt som at klippe en skaldet, da ydelserne i forvejen er usle. Det er dog allerede her fra årsskiftet, at folk på såkaldt selvforsørgelses- og hjemrejse­- eller ­overgangsydelse, rammes af den ny lov om arbejdspligt. Fra 1. juli er det så alle, der får den nye mindstesats på kontanthjælp, der rammes af arbejdspligten. Mindstesatsen er på 6.553 kr. om måneden før skat.

Konsekvenserne

Med den lave ydelse kan man hurtigt regne ud, at når man skal arbejde op mod 37 timer om ugen blot for at få dette lave beløb, så er det en massiv underbetaling af arbejde indenfor bestemte fag. Såkaldte nyttejob, job med løntilskud eller virksomhedspraktik kan gælde for arbejdspligten.

Det er kommunerne, der skal administrere dette.
På baggrund af kommunernes forvaltning af jobcentre, kontanthjælp, fleksydelse, pensioner, etc., kan det blive som et spil i lotteriet, hvordan arbejdspligten forvaltes. Der åbnes nemlig en ladeport for, at mange kommuners hårdt trængte økonomier kan afhjælpes med billig arbejdskraft. Arbejde, der normalt varetages af ufaglærte eller faglærte, f.eks. inden for rengøring og det grønne område, kan nu få dem presset ud af folk i kontanthjælp.

De fattige skal være fattigere

Hele denne reformpakke, hvoraf arbejdspligten er et enkelt element, har til hensigt, at gøre omkring 10.000 mennesker fattigere. De skal have nedsat deres ydelse til den førnævnte mindstesats på 6.553 kr. om måneden. Det er, erklæret i den politiske aftale, hensigten og helt målrettet, at den skal ramme indvandrere. Hele fortællingen er, at de skal betale for de dele af reformen, der giver medicintilskud og tilskud til fritidsaktiviteter til andre grupper.

Endnu en gang skal øget ulighed være motoren for regeringens forståelse af fremdrift. Man kan på ingen måde forestille sig, at forbedringer for nogle grupper i samfundet skal kunne opnås ved at tage fra dem, der har mest.

Nej, hvis nogle få skal have det lidt bedre, må folk, der har det endnu værre, betale. Der skal jo i politikernes øjne være plads til skattelettelser for de rigeste og oprustning.

MMJ

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk