Skip to content

Storbritannien vil forbyde strejker

[KOMMUNIST nr. 2-2023] Regeringens forslag til en anti-strejke lov er ”et symbol” på, at ministrene mangler argumenter

Mick Lynch, formand for Jernbane-, Søfart- og Transportarbejdernes fagforening (RMT), siger, at det konser­vative parti ønsker at ”lukke fagforeningerne og stoppe os fra at aktionere mod fattigdom”.

Mick Lynch deltager sammen med sine medlemmer i strejkeaktioner udenfor Euston-stationen i London under jernbanearbejdernes strejke for bedre jobs og pensioner.

Aflys klassekampen

Storbritannien strejker
Jernbanearbejderne strejker for bedre jobs og pensioner

Forslaget om en anti-strejke lov er ”et symbol” på, at ministrene mangler argumenter, sagde Mick Lynch, efter regeringen erklærede, at de ville presse på med at indføre ”minimum sikkerhedsniveauer”.

Midt under de voksende aktiviteter i transport-, undervisnings- og sundhedssektorerne meddelte regeringen, at den ville indføre ny lovgivning for at formindske sammenbrud under strejker.

Togdriften blev lammet, da fagforeningsmedlemmerne i RMT for nylig begyndte en 48-timers nedlæggelse af arbejdet i Network Rail og 14 andre togselskaber. Strejken var kulminationen på en uge med strejkekampe på tognettet, men striden fortsætter.

Med den foreslåede lov skal der være minimums-sikkerhedsniveauer for brandvæsen, ambulancetjeneste og på jernbanenettet. Regeringen lover at forhandle om ”en passende dækningsgrad”.

Mangel på argumenter

Men fagforeningsformanden for RMT, Mick Lynch, anklagede regeringen for at forsøge at lukke fagforeningerne ned med den nye lovgivning.

”Dette er et symbol på, at regeringen mangler argumenter”, sagde han til BBC’s morgenprogram. ”De har tabt debatten om spareforanstaltninger og løn og tilstanden i vor nationale offentlige service. Og i stedet prøver de at lukke diskussionen ved at lukke fagforeningerne og stoppe os fra at kæmpe mod fattigdom”.

Mick Lynch sagde, at lovforslaget, som fremsættes i parlamentet i begyndelsen af 2023, vil betyde en trussel om at fyre fagforeningsmedlemmer, hvis de nægter at genoptage arbejdet.

”De vil overtage vore medlemmer”, sagde han. En regeringskilde bekræftede overfor The Times, at strejkende arbejdere, som overtrådte loven, kunne risikere fyring for kontraktbrud.

Retsforfølgelse af fagforeninger

“Herudover ville fagforeningerne kunne retsforfølges, hvis de ikke opfylder minimums-­niveauerne i lovforslagene”, sagde erhvervsminister Grant Shapps. Han mente, at forslagene skulle ”genoprette balancen mellem dem, der ønsker at strejke, og offentligheden, når det gælder uforholdsmæssigt store sammenbrud”.

Formanden for sygeplejerskerne, Pat Cullen, svarede, at det at sikre niveauer af personale var noget, hendes fagforening sørgede for hele året rundt, ikke kun i ”ekstreme situationer”.

Mick Whelan, formand for fagforeningen for lokomotivførere og brandmænd, Aslef, tvivlede på, at den nye lovgivning ville gøre livet hårdere for hans fagforening og tilføjede, at det ville føre til, at fagforeningerne blev nødt til at organisere flere strejker lokalt i stedet for på landsplan.

”Der har været minimums sikkerhedsniveauer i europæiske lande i flere år. De har aldrig været lovbestemte, fordi det ikke dur”, påpegede han.

Voldsomt angreb

Formanden for ­brandvæsenet, Matt Wrack, sagde, at “England allerede har nogle af de mest restriktive anti-fagforeningslove”, og beskyldte de konservative for ”hårdnakket at forsøge at kriminalisere fagforeningerne og gøre dem til ofre med denne trussel om et så voldsomt angreb på strejkeretten”.

Arbejdsmarkeds-sagførere forudsiger en retslig udfordring med loven. Førende fagforenings-sagfører, Richard Arthur fra Thompson Solicitors, udtalte, at ”der var meget alvorlige retslige spørgsmålstegn” i regeringens forslag.

Arbejdsmarkeds-sagfører Tom Long fra Shakespeare Martineau tilføjede:

”Som det seneste forsøg på at begrænse strejkeretten, som forskellige regeringer har iværksat siden 2010, kan dette lovforslag få en relativt kort levetid. Bortset fra den kendsgerning, at fagforeningerne sandsynligvis vil kæmpe imod, kan det tage månedsvis at få det igennem parlamentet, og selv hvis det bliver vedtaget, har Labour-partiet udtalt, at det har til hensigt at rulle det tilbage, hvis de kommer til magten indenfor de næste to år”.

Lønløft nu

Premierminister Rishi Sunak sagde, at ministrene indbyder fagforeningerne til møde i et forsøg på at løse konflikten.

Sundhedschefen for Unison, Sara Gordon, sagde, at hendes fagforening har modtaget en invitation til et møde med sundhedsminister Steve Barclay. Hun sagde: ”Fagforeningerne har i sinde at gøre det klart for regeringen, at den må handle for at løse den nuværende konflikt om løn. Samtaler om, hvad der kan ske med lønningerne i sundhedssektoren i 2023–24, stopper ikke de planlagte strejker senere på måneden. Sundhedsministeren må indkalde til de lønforhandlinger, han ved er nødvendige for at stoppe de kampe, ingen ønsker. Det skal betyde et lønløft for hele sundhedssektoren nu”.

I mellemtiden har fagforeningen indkaldt ambulancepersonalet til strejke om løn og bemanding den 23. januar. Fagforeningen lovede at samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder for at sikre dækning af nødvendig kørsel. Mere end 2.600 ambulance­arbejdere i det østlige og vestlige Midtengland, Nordvest- og Nordøstengland og Wales vil være involveret i arbejdsnedlæggelsen.

Oprør overalt

Siden juni har en stigende bølge af oprør i England med stor offentlig støtte svækket den konservative regering, hvis opbakning ifølge meningsmålinger er den laveste i 15 år. Fagforeningskampene startede i den privatiserede jernbane og post, hvor fagforeningerne RMT og CWU har været i strejke i over seks måneder for forhøjet løn og for at modstå arbejdsgivernes forsøg på at forværre arbejdsbetingelserne og svække fagforeningerne på arbejdspladserne.

Yderligere blev en 24-timers strejke igangsat af Royal College den 20. december, som ramte mere end 100 større hospitaler. Den næste dag opfordrede de store fagforeninger UNISON, GMB og Unite mange tusinde ambulanceførere til strejke over hele England. UNISON igangsatte også strejker på Liverpool’s større hospitaler.

Flere strejker er planlagt indenfor sundhedssektoren i januar 2023, da fagforeningerne presser på for at opnå lønforhøjelser, der kan modsvare inflationen, som er på 10%, men kun har fået tilbudt 4% indtil nu. Landsdækkende industrielle kampe om løn har fundet sted indenfor universiteterne og mange hundrede kampe i den private sektor, især i London’s undergrundsbaner og bus-selskaberne.

Det kommunistiske parti i England karakteriserer det som ”vort livs kamp”. Alt tyder på, at den kommende tid vil være dybt præget af klassekamp i England frem til parlamentsvalget i slutningen af 2024.

Morning Star/RC

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk