Skip to content

Syrien et farligt kaos 

[KOMMUNIST 3-26] Syrien blev trukket ind i en årelang borgerkrig ved hjælp af en international operation, der involverede en bred koalition ledet af USA, Storbritannien, Israel og Tyrkiet. Efterfølgende blev landet overdraget til banden HTS. 

Til trods herfor vil Danmark genåbne sin ambassade efter 15 år. Som led i regeringens nye udvisningsreform skal samarbejdet med den syriske regering styrkes, så det bliver nemmere at kunne sende syrere tilbage.

Det bliver aldrig muligt for Syriens enhed og territoriale integritet at blive sikret af en jihadistisk koalition ledet af en person, som er trænet af britiske og amerikanske efterretningstjenester. Det er nu tydeligt bevist. 

Hvad Israel, Storbritannien og USA forstår ved Syriens “territoriale integritet”, er skabelsen af en undersåt, der tjener deres egne interesser. Et sådant miljø indeholder uundgåeligt dynamikker af konflikt og fragmentering. Det er kernen i begrebet imperialisme. 

Det viser tydeligt, at Danmark, som giver sin støtte til HTS-administrationen – en organisation, der har samlet jihadister fra hele verden og omfatter mange elementer med ISIS-oprindelse – ikke handler for Syriens enhed og stabilitet, men for at sikre et grundlag til at smide syriske flygtninge tilbage.

Det er kun muligt at sikre Syriens enhed under dette HTS-styre gennem massakrer rettet mod kurdiske, alawitiske og drusiske befolknings­grupper. Det er vi øjenvidner til. 

Syrien er blevet fjernet som en hindring for Israel, landets ressourcer er blevet beslaglagt, og fjendtlighederne er blevet konsolideret ved at engagere alle aktører. Der kæmpes, og det er ikke et sikkert land.

Regeringens ambition er først og fremmest at udvise flere kriminelle syrere og andre dømte udlændinge. Deres fremtidige skæbner kan man kun nødigt forestille sig. /RC

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk